To initiativrige og IT-stærke administrative medarbejdere søges.

SOSU Østjylland



To initiativrige og IT-stærke administrative medarbejdere søges.

Har du lyst til at være en del af holdet, der uddanner elever til velfærdsområdet? Synes du et arbejdsliv med forandringer og periodevis ”damp under kedlerne” lyder spændende? Så er et administrativt job hos os, noget for dig.

SOSU Østjylland vokser, samtidig med, at en kollega går på pension. Derfor søger vi to nye kolleger. Ansættelserne er med hovedarbejdssted på vores afdeling i Aarhus, men indimellem må der også forventes arbejdsdage på afdelingen i Silkeborg.

Stilling 1: Elevadministration – 37 timer

Stilling 2: Elevadministration og projektøkonomi – 37 timer

Elevadministrationen er placeret i både Silkeborg og Aarhus og består af 11 medarbejdere. De arbejder med en bred palette af opgaver omkring elever, fra de søger uddannelse til den færdiggøres. Du vil få et tæt samarbejde med skolens øvrige medarbejdere herunder undervisere, uddannelsesledere og vejledere.

Opgaver og ansvar i elevadministrationen:

  • Håndtering af elevernes uddannelse i div. IT-systemer (Studie+, Visma case, US2000, mm)
  • Sagsbehandling af optagelse og registrering af uddannelsesaftaler
  • Håndtering af prøveplanlægning og udstedelse af beviser
  • Personlig betjening af elever både i telefon og ved personlige henvendelser
  • Samarbejde med undervisere, pædagogiske planlæggere, vejledere og elevernes arbejdsgivere
  • Deltage i afdelingens løbende udviklingsarbejde med optimering af administrative processer, øget fokus på automatisering og gnidningsfrit samarbejde eksternt og internt mellem afdelinger på skolen.

Økonomiafdelingen er primært i Aarhus. Her varetages alle opgaver vedrørende budget, regnskab, økonomistyring mm. På SOSU Østjylland arbejder vi i stigende grad med projekter og har brug for flere hænder til at løse opgaverne med projektøkonomien. Vi regner med, at stilling 2 i gennemsnit arbejder 10 timer/uge med projektøkonomi.

Opgaver og ansvar i Økonomi:

  • Hjælp til projektledere i forbindelse med budgetlægning mv ved projektopstart
  • Understøttelse af timeregistrering
  • Opfølgning på timeforbrug og bogføring af løn på projekter
  • Løbende opfølgning på forbrug
  • Økonomisk afrapportering af projekter i samarbejde med projektleder

Faglige og personlige kvalifikationer:
Vi har en forventning om, at du har gode brugerkompetencer indenfor IT. Du navigerer trygt i en del programmer i Office 365, og er i stand til at lære fra dig, hvor du har spidskompetencer. Du har et digitalt mindset, og er nysgerrig på automatiseringsløsninger. Du har en god forståelse af arbejdsgange og sans for at beskrive dem.

Du ved, at ny teknologi medfører forandringer – også i din måde at arbejde på. Du får energi af disse forandringer og kan hjælpe elever og kolleger med at navigere i dem. Endelig har du et godt blik for data; du ved, at når du taster noget ind i system, så er det data der kan anvendes til at træffe beslutninger på baggrund af.

Du kan begå fejl, fortælle om dem, og stadig gå glad hjem fra arbejdet. Du ved, at der med tempo og forandringer begås fejl, både af dig og af andre.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt med både elever og samarbejdspartnere.
  • har god talforståelse og sans for økonomi og regnskab
  • kan arbejde selvstændigt, men samtidig er en holdspiller, der deltager med at holde overblik og løse opgaver i vores samlede portefølje.
  • er initiativrig og handlingsorienteret og byder ind med din hjælp og viden
  • er en god kollega som kan bidrage til et godt socialt arbejdsmiljø

Vi regner med at du har en kontoruddannelse, en professionsbachelor i administration eller tilsvarende kompetencer. Har du erfaring fra erhvervsuddannelsesverdenen og/eller med studieadministrative systemer og/eller Navision Stat er det selvfølgelig en fordel.

Yderligere oplysninger
Tiltrædelse 1. april 2025, eller snarest muligt derefter.

Ansættelsesstedet er på SOSU Østjyllands afdeling, Hedeager 33 i Aarhus, men der må forventes møder og opgaver på skolens øvrige matrikler.

Stillingerne er fuldtidsstillinger og vi har flekstidsordning. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem HK/Stat.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan stilles til afdelingsleder Lisette Prins på telefon 24 52 69 13.

Ansøgning
Ansøgning med bilag (CV, uddannelsesbeviser og dokumentation for relevant erfaring) skal være skolen i hænde senest den 12. februar 2026

Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Følg linket på skolens hjemmeside www.sosuoj.dk under ledige stillinger.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 24. og/eller d. 25. februar 2026.

Generelt om skolen
SOSU Østjylland er en selvejende, statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg. Vi udbyder og udvikler fagligt stærke uddannelser til fremtidens velfærdssamfund:

  • Erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent, tandklinikassistent og tandtekniker.
  • Den erhvervsfaglige studentereksamen EUX Velfærd
  • Efteruddannelse og kurser inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område, det specialiserede område og det præhospitale område

Vi har ca. 3.500 elever og kursister og ca. 230 ansatte. Vi har høje ambitioner på skolens og elevernes vegne, og vi stræber efter en meningsfuld hverdag, hvor fællesskab, sundhed og pædagogik er i balance. Sådan sikrer vi fremtidens kernevelfærd.

Læs mere på www.sosuoj.dk

SOSU Østjylland opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 12 February 2026

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 12 February 2026
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!