Systemstærk HR-konsulent med gode koordineringsevner søges til Specialområde Autisme

Region Midtjylland



Vil du bidrage til udviklingen af vores rekrutteringsindsats, er du dygtig til at bruge IT-systemer klogt, og kan du skabe gode relationer? Så er du sandsynligvis den HR-konsulent, vi er på udkig efter.
I Specialområde Autisme (SAU) søger vi en HR-profil, som kan drive og udvikle vores indsats inden for tiltrækning, rekruttering og onboarding. Du får en central stilling i et tværfagligt arbejdsmiljø, som du selv er med til at forme, og hvor du vil opleve en høj grad af frihed i opgaveløsningen. Omdrejningspunktet for dine arbejdsopgaver er rekruttering, og du bliver derfor både tovholder på udviklingen af specialområdets samlede rekrutteringsindsats og understøttende i de enkelte ansættelsesprocesser.

Vi har store ambitioner på rekrutteringsområdet og har derfor også fokus på både talentudvikling og på at sikre en systematisk indsats over for vores mange studerende i praktikforløb. Samtidig er vi optagede af at skabe den bedst mulige intro- og onboardingproces for alle nye kolleger i specialområdet.

Om afdelingen
Du bliver en af ti konsulenter i afdelingen Kvalitet og Organisationskultur, som løser og understøtter forskellige opgaver på tværs af organisationen – herunder også facilitering af netværk for studerende, ledere og medarbejdere. Fællesnævneren for opgaverne er, at de retter sig mod den organisatoriske drift samt organisatorisk læring, udvikling og kvalitet.

Kvalitet og Organisationskultur er en ny afdeling, som er ved at finde sin form og balance. Det betyder, at vi i øjeblikket er optagede af at skabe gode mødevaner og finde ud af, hvordan vi bedst samarbejder – både internt i afdelingen og med øvrige kolleger i SAU. Vi lægger vægt på at hjælpe hinanden og have et stærkt kollegaskab, også selvom vi ikke nødvendigvis deler opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:

  • bidrage til den videre udvikling af en samlet og fælles retning for specialområdets rekrutteringsindsats, herunder videreudvikling af indsatser for tiltrækning og onboarding
  • understøtte de lokale afdelingsledelser i forbindelse med ansættelsesprocesser
  • udarbejde stillingsopslag og sikre publicering
  • understøtte kandidatudvælgelse, indkaldelse og afslag samt deltage i ansættelsessamtaler for leder- og specialiststillinger
  • vejlede afdelingerne i forhold til merit- og PAU-studerende
  • indgå i løbende understøttelse og sparring med specialområdets ledere gennem rådgivning og vejledning om tiltrækning og onboarding
  • løse diverse HR-relaterede ad hoc-opgaver

For at få succes i rollen er det vigtigt, at du er proaktiv og idérig i forhold til at tænke i og implementere relevante HR-initiativer, som kan understøtte rekrutteringsindsatsen i specialområdet. Du skal kunne gå forrest i både implementering og forankring af nye HR-tiltag på tværs af specialområdet. Derudover er det vigtigt, at du formår at skabe gode og stærke samarbejdsrelationer og møder dine kolleger hjælpsomt og nysgerrigt.

Din arbejdsdag vil som udgangspunkt være på vores kontor i Silkeborg, men der skal påregnes dage, hvor du er ude af huset og har møder eller arbejder på vores øvrige afdelinger i regionen. Der er desuden mulighed for hjemmearbejde.

Om dig:

  • Du har erfaring fra en lignende stilling og en stærk interesse for de nævnte arbejdsopgaver
  • Du arbejder selvstændigt og har en proaktiv tilgang til dit arbejde
  • Du er stærk både skriftligt og mundtligt
  • Du har lyst til at arbejde med understøttende IT og være med til at implementere nye systemer i organisationen
  • Du har gode professionelle relationelle kompetencer og trives i samarbejde med andre
  • Du har eventuelt erfaring med personprofilværktøjer
  • Du er fleksibel og har forståelse for de rammer og vilkår, som præger driften i en kompleks, politisk organisation

Du kan forvente af din ledelse:
Du kan forvente at få lov til at være med til at præge dine opgaver og måden, du løser dem på, med udgangspunkt i dine færdigheder, kompetencer og interesser. Du kan forvente at blive mødt med tillid til, at du selvstændigt kan løse dine opgaver, og du vil få opbakning til at omsætte og formidle tiltag og indsatser inden for dine ansvarsområder. Samtidig forventes det, at du bidrager aktivt til det kollegiale fællesskab – både i afdelingen Kvalitet og Organisationskultur og på tværs af organisationen.

Få mere at vide
Hvis du er blevet nysgerrig på, hvem vi er, og hvad stillingen indholder, er du meget velkommen til at kontakte Tilbudsleder for Kvalitet og Organisationskultur, Kræn Ahrensbach på tlf. 23 13 19 82. Det er ikke muligt at få svar på spørgsmål i uge 7.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling, og vi søger dig, der kan tiltræde den 1. april 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist og ansættelsesprocedure
Ansøgningsfristen er søndag den 15. februar 2026.
Vi forventer at gennemføre to samtalerunder. Kandidater, der går videre til anden samtale, skal være indstillet på at arbejde med en case mellem samtalerne. Samtalerne forventes afholdt torsdag den 19. februar og mandag den 23. februar.

Om specialområde Autisme
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 800 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.

I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.

Du kan læse meget mere om os på www.sau.rm.dk og følge os på Instagram under navnet socialomraadet_regionmidt.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: SAU Kvalitet og Organisationskultur

Ansøgningsfrist: 15 February 2026

Placering: Kejlstrupvej, 8600, Silkeborg, Denmark


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 15 February 2026

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 15 February 2026
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!