Liselund søger en social- og sundhedshjælper/-assistent til nattevagt
Viborg Kommune
- Ansættelsessted
Pleje- og Omsorgscenter Liselund - Arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsesvilkår
Fastansættelse - Tiltrædelse
1. april 2026 - Ansøgningsfrist
20. februar 2026 - Kontakt
Susanne Kongerslev Andersen
87 87 66 45
Vi samarbejder med beboerne om et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet
Vi søger en social- og sundhedshjælper, som elsker nattevagter til plejecenter Liselund i Orange Hus. Det er en fast stilling på 28 timer ugentligt, der arbejdes 7 dage i ulige uger. Hvis man ønsker fuld tid, skal have vagter dag- eller aften i sin friuge.
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. april eller hurtigst muligt derefter.
Der er 3 nattevagter på arbejde hver nat og I skal samarbejde om at løse beboerrelaterede opgaver. Hvis en beboer står op om natten skal de mødes af en glad nattevagt, som kan se deres behov - for eksempel hvis de er tørstige, sultne eller har brug for en hånd at holde i. En gang imellem har vi beboere som sover bedst i fællesrummet og så imødekommer vi det. Det stiller krav til at du kan være i en foranderlig nattevagt, hvor nætterne ikke er ens.
Vi ønsker os en kollega, som brænder for arbejdet med mennesker som har en demenssygdom, og som gerne vil være med til, sammen med de øvrige kolleger, at skabe en hverdag med livskvalitet for vores beboere og en hverdag, hvor det er sjovt og udfordrende at være på arbejde. En hverdag, hvor vi sætter den enkelte beboer i centrum og har stor fokus på det levende liv, men også en hverdag hvor der sjældent er to ens dage i streg og det kræver, at du kan bevare overblikket og handle konstruktivt på opgaverne.
Vi forventer, at du:
- kan arbejde tværfagligt
- har en værdsættende og anerkendende tilgang til vores beboere, deres pårørende, dine kolleger og samarbejdspartnere
- er positiv, fleksibel og forandringsparat
- vil gerne indgå i et team, som arbejder reflekterende, tværfagligt og rehabiliterende
- har gerne erfaring med elektronisk dokumentation – og du kan bruge det målrettet i din pleje
- har erfaring med at arbejde med den socialpædagogiske tilgang
- er god til relationer, da det ofte er indgangsvinklen til plejen af mennesker med en demenssygdom
- kan se vores pårørende som en vigtig ressource
Vi tilbyder til gengæld:
- en aktiv arbejdsplads, hvor vi reflekterer og stiller krav til, at vi udvikler os fagligt og personligt
- en arbejdsplads, der er i udvikling og som hele tiden arbejder med nye tiltag, som kan komme beboerne og personalet til gode
- en arbejdsplads, der arbejder værdibaseret og hvor der er medindflydelse og medbestemmelse på arbejdsplaner
- et godt arbejdsmiljø
- vi har en prøvehandling inden for velfærdsteknologi i team Orange og team Grøn, med sensorteknologi og AI, der er med til at lette nattevagtens arbejde især ved tilsyn, som bliver mere elektroniske, for ikke at vække borgerne unødigt. Ligeså er teknologien med til at forebygge fald.
Løn og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst
Samtaler
Vi forventer at holde samtaler tirsdag i uge 9.
Yderligere oplysninger
Du kan rette henvendelse til centerleder Susanne Kongerslev Andersen på telefon 87 87 66 45, for at høre om Pleje- og Omsorgscenter Liselund og stillingen.
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
