Social- og sundhedsassistent, nattevagt/aftenvagt

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Vikærgården har plads til 63 borgere fordelt på 3 afdelinger samt 16 pladser på Rehabiliteringshøjskolen. Vi er 200 ansatte på matriklen med mange funktioner. Foruden de 79 korttidspladser med både et udredende og rehabiliterende sigte, har vi også Aarhus Kommunes akutpladser samt ud kørende akut teams.

Vi modtager primært borgere fra sygehuset med komplekse problemstillinger i udrednings- og rehabiliteringsforløb. Det er både yngre og ældre borgere med en bred vifte af udfordringer; medicinske, kirurgiske og neurologiske problemstillinger samt problemstillinger i forhold til misbrug og demens – kort sagt alle problemstillinger. Vi arbejder målrettet på at hjælpe den enkelte borger i forhold til dennes udfordringer. Hos os er du derfor garanteret faglig udfordring og fokus på tværfagligt samarbejde. Dine kolleger vil være sygeplejersker, sosu-assistenter, diætister, fysio- og ergoterapeuter samt servicemedarbejdere. Om natten samarbejder du med sosu-assistenter på de 2 øvrige afdelinger og en sygeplejerske, som går på tværs af afdelingerne.

Stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Der er tale om en delt nat-/aftenvagtstilling.

Opgaver som social- og sundhedsassistent på Vikærgården:

  • Sygepleje som retter sig imod borgers behov som f.eks. pleje og skift af sonder og katetre, træning eller palliativ pleje
  • Dokumentation og videregivelse af faglige informationer i udrednings- og rehabiliteringsforløb
  • Skabe sammenhæng i borgers forløb mellem vagterne og ved overlevering
  • Udføre observationer i forbindelse med tidlig opsporing
  • Anvende velfærdsteknologi i praksis

Din profil:

  • Du har lyst til – og gerne erfaring med - at arbejde ud fra en rehabiliterende tankegang i tværfagligt samarbejde med dine kolleger i øvrige vagter: sosu-assistenter, sygeplejersker, diætister, fysio- og ergoterapeuter
  • Du arbejder ud fra et mål om at fremme borgers selvstændighed i eget liv
  • Har gerne minimum to års erfaring
  • Du har erfaring med at dokumentere og videregive faglige informationer
  • Kan samarbejde med såvel eksterne som interne samarbejdspartnere
  • Har en positiv og konstruktiv tilgang til dialog med både borgere, pårørende, kollegaer og andre interessenter.
  • Overblik og mod til, at prioritere i opgaverne
  • Du er borgers garant for sikkerhed, nærvær samt god pleje og omsorg

Derfor skal du vælge os:

Vi er stolte over de tilkendegivelser, som vi modtager fra pårørende. De oplever en medarbejdergruppe, som er venlige, imødekommende og meget omsorgsfulde.

Vi arbejder fokuseret med udredning og rehabilitering. Vi prioriterer kompetenceudvikling såvel mono- som tværfagligt. Det er ofte nødvendigt at tænke nyt i de korte og alsidige borgerforløb og hverdagen bliver aldrig rutine.

Vi hilser dig varmt velkommen i teamet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt snarest eller senest 1.3.2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: 30

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Karen Kinch Hansen, tlf. 5157 6730, Mail: .

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 13. februar 2026.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende og med sidste samtaler d. 20.2.2026.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Udredningsafdeling 2 Plejeteam

Ansøgningsfrist: 13 February 2026

Placering: Hvidkildevej 1-7, 8240, Risskov, Denmark


Location

Geographic location

Part-time job
Application deadline 13 February 2026

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 13 February 2026
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!