Fagkoordinator søges til Midtjysk Pleje
Midtjysk Pleje ApS
Fagkoordinator søges til Midtjysk Pleje i Randers
SSA eller sygeplejerske | 30–37 timer ugentligt | Ingen weekendvagter
Vil du være med til at styrke kvaliteten i en moderne hjemmeplejevirksomhed, hvor faglighed, udvikling og borgernes trivsel er i centrum?
Hos Midtjysk Pleje søger vi en engageret og fagligt stærk social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske til en stilling som fagkoordinator til vores afdeling i Randers.
Arbejdssted
Midtjysk Pleje
Messingvej 48A
8940 Randers SV
Om stillingen
Stillingen er på 30–37 timer ugentligt (aftales ved ansættelse) og består af en kombination af praksisnært arbejde og administrative koordineringsopgaver:
- Timer hos egne borgere i hjemmeplejen
- 15 administrative timer ugentligt på kontoret
- Ingen weekendvagter
Du bliver en central faglig nøgleperson i afdelingen og får stor indflydelse på den faglige udvikling og kvaliteten i vores plejeindsats.
Dine primære opgaver
Du får ansvar for at sikre høj faglig kvalitet gennem opfølgning på medicinadministration, dokumentation og sygeplejefaglige indsatser samt gennemførelse af systematiske screeninger – herunder dysfagi- og faldscreeninger – så risici identificeres tidligt, og relevante indsatser iværksættes rettidigt.
Derudover vil dine opgaver blandt andet være at:
Kvalitetssikring og faglig koordinering
- Sikre høj kvalitet i den daglige pleje og omsorg
- Gennemgå og følge op på sygeplejefaglige indsatser
- Bidrage til løbende kvalitetsudvikling i afdelingen
Kompetenceudvikling
- Sparre med og vejlede kolleger i det daglige
- Bidrage til kompetenceudvikling og fagligt løft i medarbejdergruppen
Opstart af nye borgere
- Deltage i administrative opstarter
- Deltage ved opstart i borgerens hjem
- Sikre trygge og fagligt velfunderede borgerforløb fra start
Udvikling og kvalitet
- Medvirke til, at vi lever op til intentionerne i ældrereformen med fokus på rehabilitering, forebyggelse og vedligeholdelse
- Sikre, at vores indsatser lever op til kvalitetsstandarderne på ældreområdet i Randers Kommune
Vi søger dig, som
- Er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
- Har solid faglig erfaring – gerne fra hjemmeplejen
- Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst
- Har stærke samarbejdsevner
- Trives i en rolle med både drift, koordinering og udvikling
- Har lyst til at gøre en mærkbar forskel for både borgere og kolleger
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig nøglefunktion
- Stor grad af ansvar og indflydelse
- Dygtige og engagerede kolleger
- En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling og høj kvalitet
- Attraktive arbejdstider uden weekendvagter
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til:
Daglig leder Annemette Andersen
Ansøgningsfrist: Søndag den 24. maj
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i slutningen af uge 22
Vi glæder os til at høre fra dig.
Midtjysk Pleje
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Midtjysk Pleje ApS
Midtjysk Pleje har leveret privat hjemmepleje siden 2013, og har i dag ca. 70 ansatte. Vi er godkendt af Randers og Viborg kommune til at levere Personlig Pleje og Praktisk Hjælp.