Social og Sundhedsassistent til Geriatrisk afsnit, SUH Nykøbing F
Region Sjælland
🌟 Bliv en del af noget nyt – og gør en forskel for den komplekse ældre patient
Vi står overfor at åbne nye sengepladser – og vi søger dig, der brænder for personcentreret pleje og ønsker en hverdag fyldt med faglige udfordringer, nærvær og udvikling.
Stillingen er på 37 timer i blandede vagter, med fleksible muligheder for enten 4 eller 6 weekendvagter i et 12-ugers rul – og valg mellem 8 eller 12 timers vagter. Hos os får du stor indflydelse på din egen vagtplan i tæt samarbejde med oversygeplejersken og vores vagtplanlægger.
🏥 Om os – et stærkt fællesskab omkring patienten
Geriatrisk afsnit er et specialiseret sengeafsnit med plads til 22 patienter fordelt på to niveauer. Vi arbejder målrettet med ældre patienter, som ofte har komplekse sygdomsforløb og behov for en helhedsorienteret indsats.
Hos os er det tværfaglige samarbejde kernen i vores arbejde. Vi samarbejder tæt med læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og diætister for at sikre den bedst mulige behandling – fra indlæggelse til en tryg og velplanlagt udskrivelse.
Vi arbejder ud fra Fundamentals of Care, hvor relationen til patienten er central. For os er det vigtigt at møde det enkelte menneske med respekt, værdighed og faglig kvalitet.
Hver dag samles vi til tavlemøder for at skabe overblik, koordinering og de bedste patientforløb.
🚀 Hvad kan du glæde dig til?
Hos os får du ikke bare et job – du får en arbejdsplads, hvor vi investerer i dig:
- Et trygt og individuelt tilpasset onboardingforløb med mentor
- Løbende sparring og opfølgende samtaler
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et arbejde med stor variation og høj kompleksitet
- Styrkelse af dine kompetencer i tværfagligt samarbejde
- Synlig og inddragende ledelse, hvor din stemme bliver hørt
- Et stærkt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde
- Kompetenceudvikling – bl.a. med årlig skills-træning
- Kollegaskab præget af faglig stolthed, humor og rummelighed
👩⚕️ Vi søger dig, der:
- Er social- og sundhedsassistent med interesse for geriatri
- Brænder for den grundlæggende og komplekse sygepleje
- Arbejder fagligt engageret og kvalitetsbevidst
- Er reflekterende og god til samarbejde og kommunikation
- Kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Er fleksibel, nysgerrig og motiveret for at lære
- Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
💬 Klar til at blive en del af holdet?
Vi glæder os til at høre fra dig!
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, og vi afholder samtaler løbende.
Startløn
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Suzette Kvisgaard Kuszon
Email
Stilling
Oversygeplejerske
Telefon
56518563
Navn
Jane With Aspe
Email
Stilling
Oversygeplejerske
Telefon
56515126
ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
QUICKNR.
052385
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
26. maj 2026
ANSØGNINGSFRIST
26. juni 2026
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juli 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.