Erfaren pædagogisk assistent til Børnehuset Joanna – en lille og hyggelig vuggestue på Nørrebro

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 15.06.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du arbejde i en lille og hyggelig vuggestue med rolige rammer, tæt samarbejde og god plads til nærvær?
Så er det måske dig, vi søger til en stilling som pædagogisk assistent i Børnehuset Joanna.

Hos os bliver du en del af et lille arbejdsfællesskab med tre vuggestuestuer og masser af mulighed for at skabe trygge og nærværende dage for børnene. Vi arbejder i en fast struktur med plads til fordybelse, leg og små fællesskaber, og både børn og medarbejdere er med til at sætte præg på hverdagen.

Du bliver en del af en stue med erfarne kollegaer og får gode muligheder for sparring og samarbejde i hverdagen. Vi er i alt ni pædagogiske medarbejdere i vuggestuen og har en leder tæt på praksis hver dag.

Vi står samtidig foran spændende udviklingsprocesser med fokus på

  • Leg som en central del af vores pædagogiske praksis – vi skal genbesøge, hvorfor og hvordan vi leger med børnene.
  • Endnu større samarbejde på tværs af stuerne – vi drømmer om at være én samlet vuggestue, hvor vi bruger hinandens ressourcer og kompetencer på tværs.

Hvem er du?
Vi søger dig, som

  • er uddannet pædagogisk assistent.
  • har erfaring fra arbejde i en vuggestue og kender dagens rutiner og børnenes behov.
  • kan skabe trygge og omsorgsfulde rammer for børnene.
  • trives i et tæt samarbejde med kollegaer og vil samarbejde på tværs af hele huset.
  • kan bevare overblikket og bidrage positivt i en hverdag, hvor planer nogle gange ændrer sig.

Om Børnehuset Joanna
Vi er en integreret institution, som består af vuggestuen på Stengade og udflytterbørnehaven Troldehøj, som ligger i Lyngby.

Vores vuggestue rummer tre stuer og holder til i et dejligt og stort hus lige ud til Folkets Park. Vi ligger tæt på mange grønne arealer, legepladser og kulturoplevelser – fx biblioteket, der ligger på den anden side af gården, som vi ofte besøger.

Vi er to ledere, som er knyttet til hver sin afdeling, og det betyder, at både vuggestuen og børnehaven har ledelse tæt på hver dag.

Læs mere om Joanna på vores hjemmeside her.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Opstart er den 1. august.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere Børnehuset Joanna eller besøge os, inden du søger stillingen, så kontakt pædagogisk leder Sisse Verner Nikolajsen på 30 53 30 78.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest den 15. juni 2026


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 15 June 2026

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 15 June 2026
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!