SSA søges til aftenvagt i Sygehjemmeplejen Sindal
Hjørring Kommune
SSA søges til aftenvagt i Sygehjemmeplejen Sindal
Vil du arbejde med høj faglighed, selvstændighed og stærkt samarbejde – i en hverdag hvor du gør en mærkbar forskel for borgerne?
Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling i aftenvagt med opstart 1. august 2026 eller efter aftale. Stillingen er på 29 timer ugentligt med weekendvagt hver 2. weekend.
Hvem er vi?
Vi er en udekørende sygehjemmeplejegruppe med base i Sindal – og vi arbejder med afsæt i den nye ældrelov, hvor helhedspleje, faglighed og relationer er i centrum. Vi har fokus på at understøtte borgernes selvstændighed, livskvalitet og mulighed for at leve et liv på egne præmisser – også når behovene ændrer sig.
Vi er i fuld gang med at implementere Faste Teams, fordi relationen til borgeren er afgørende for kvaliteten i vores arbejde. Samtidig har vi et stærkt fokus på tværfagligt samarbejde, hvor vi bruger hinandens kompetencer aktivt for at skabe en ældrepleje med tillid til fagligheden og plads til at tænke selv.
Det betyder, at du som medarbejder får mulighed for at bruge din faglige dømmekraft, tage ansvar og være med til at udvikle praksis – tæt på borgeren.
Hvem er du?
- Uddannet social- og sundhedsassistent
- Fagligt nysgerrig og tager ansvar for kvaliteten i opgaveløsningen
- Kan arbejde selvstændigt og træffe kliniske vurderinger
- Har overblik og kan koordinere opgaver i en travl hverdag
- Trives med ansvar og samarbejde på tværs af faggrupper
- Bidrager positivt til arbejdsglæde og et godt kollegialt fællesskab
Hos os får du:
- En hverdag med faglige udfordringer og udviklingsmuligheder
- Mulighed for at bringe dine kompetencer aktivt i spil
- Tæt sparring med kolleger og ledelse
- Indflydelse på din arbejdsdag
- Fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
- En arbejdsplads i udvikling, hvor medarbejdernes erfaringer og idéer bliver værdsat
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Michelle Holm på tlf. 3085 0682.
Ansøgningsfrist den 25/06-2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 29/06-2026
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist: d. 25. juni 2026
Afdeling: Vendelbogade 11, 9870 Sindal
Lokation: Vendelbogade 11, 9870 Sindal
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine mere end 65.000 indbyggere den anden største kommune i Nordjylland. Du finder Hjørring Kommune centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa.