SSA søges til fast stilling på Livskraftspladser
Horsens Kommune
Har du lyst til at arbejde i et miljø med høj faglighed, med en spændende og udfordrende hverdag og en masse skønne kolleger?
Så er det dig vi har brug for!
Horsens Kommunes Livskraftspladser er et rehabiliterende midlertidigt tilbud til borgere med komplekse problemstillinger, hvor det er brug for helhedspleje, sygepleje og træning af høj faglighed.
Livskraftspladserne medvirker til at sikre hensigtsmæssige og sammenhængende patientforløb i tæt samarbejde med de praktiserende læger, vagtlæger, hospitalerne, og i et tæt samarbejde med de øvrige enheder i kommunen.
I forbindelse med den nye sundhedsreform står Livskraftspladserne overfor at skulle lægges ind under regionens ledelse fra 01.01.2027.
Dette betyder, at det vi kender som de nuværende Livskraftspladser vil blive til Sundheds- og omsorgspladser.
Du vil få en spændende mulighed for at være en del af denne omstrukturering og sætte dit præg på de kommende Sundheds- og omsorgspladsers udformning og begyndelse.
Det betyder også at du skal møde ind i Brædstrup resten af 2026, og fra 1/1/2027 skal du møde ind i Horsens.
Vi søger dig der
- Møder borgeren og deres pårørende på en positiv og imødekommende måde
- Signalerer tillid, nærvær, åbenhed og tryghed og viser respekt for borgerens situation
- Har gode samarbejdsevner og trives i tværfaglige samarbejdsrelationer
- Kan handle selvstændigt og evner at prioritere dine opgaver og bevare overblikket i pressede situationer, og ikke er bange for det ukendte.
Vi tilbyder en arbejdsplads med
- Fokus på inddragelse af borger og pårørende, hvor borgerens behov styrer forløbet
- Spændende faglige udfordringer med stor mulighed for kompetenceudvikling
- Engagerede og fagligt kompetente kolleger der yder kollegial omsorg, støtte og sparring.
- Veltilrettelagt introduktion og oplæring med engagerede mentorer
- En åben ledelsesstil, hvor dine synspunkter tæller
Stillingen er en fast stilling på 37 t/uge, eller efter ønske, fortrinsvis dagvagt, med ca. 3-4 aftenvagter på en måned, arbejde hver 3. weekend.
Er du en dygtig SSH hører vi også gerne fra dig.
Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2026.
Ansøgningsfrist 20/9/26.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 24/9/26.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte daglig leder Gunna Nordfoss tlf. 7629 3806.
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Ansøgningsfrist:
20. september 2026
Arbejdstid:
Fuldtid
Stillingsbetegnelse:
Social- og sundhedsassistent
Kontakt:
Gunna Signhild Nørby Nordfoss
Arbejdssted:
Vital Dronning Ingrids Hjem
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Horsens Kommune
Horsens Kommune ligger i Østjylland mellem Aarhus og Vejle og er en af landets hurtigst voksende kommuner. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund for et stigende antal borgere og lægger vægt på samarbejde, udvikling og høj faglighed på tværs af organisationen.