Vil du være med til at bygge noget godt op?

Læsø Kommune



Læsø Plejehjem søger tre uddannede social- og sundhedshjælpere, som har erfaring, overblik og først og fremmest hjertet med i arbejdet med vores beboere.

Vi vil gerne være ærlige: Læsø Plejehjem er lige nu en arbejdsplads i udvikling.

Vi har fået et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed og det tager vi alvorligt. Derfor arbejder vi målrettet med at styrke vores faglighed, vores arbejdsgange og den måde, vi samarbejder om plejen på.

Det betyder også, at vi har brug for nogle rigtig dygtige kolleger.

Ikke nogen, der forventer, at alt er færdigt og ligger i faste rammer fra første arbejdsdag – men medarbejdere, der har lyst til at være med til at skabe de gode rammer sammen med os.

Vi leder efter dig, der

  • er uddannet social- og sundhedshjælper og har god erfaring fra ældreområdet
  • har blik for borgeren og brænder for at skabe en tryg, værdig og meningsfuld hverdag
  • kan se, hvad der skal gøres – og tager ansvar for, at det bliver gjort
  • har fagligt overblik og kan prioritere i en travl hverdag
  • arbejder selvstændigt, men samtidig ved, at den bedste pleje skabes sammen med kollegerne
  • tør sige til og fra og bidrager konstruktivt, når noget skal gøres anderledes
  • møder borgere, pårørende og kolleger ordentligt og respektfuldt
  • har lyst til at bruge din erfaring og være med til at løfte fagligheden på hele plejehjemmet

Vi forventer ikke, at du kan alt. Men vi forventer, at du tager dit fag alvorligt, er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig sammen med os.

Hvad får du hos os?

Du får mulighed for at komme ind på et tidspunkt, hvor der virkelig er mulighed for at gøre en forskel.

Vi er i gang med at skabe en mere tydelig faglig retning og stærkere arbejdsgange omkring vores beboere. Her får dine erfaringer og din faglighed betydning.

Du bliver en del af et lille plejehjem med korte afstande mellem faggrupperne. Hos os arbejder blandt andre social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og pædagoger, og vi har både produktionskøkken og hjælpemiddelafdeling i huset.

Borgerne kommer først
Vi vil have et plejehjem, hvor beboerne oplever tryghed, værdighed og nærvær – og hvor medarbejderne hjælper hinanden med at få det til at lykkes.

Det er den arbejdsplads, vi er i gang med at bygge.

Og den rejse håber vi, at du har lyst til at være med på.

Stillingerne

Vi søger 3 social- og sundhedshjælpere til faste stillinger på 30-37 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Ansøgninger behandles løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Jette Strøm på tlf. 21 29 93 86.

Har du erfaringen, overblikket og hjertet på rette sted – så vil vi meget gerne høre fra dig.

Afdeling: Læsø Kommune

Ansøgningsfrist: 20 September 2026

Placering: Doktorvejen 2, 9940, Læsø, Denmark


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 20 September 2026

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 20 September 2026
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!