Rosenlunden søger social- og sundhedshjælper til nattevagt

Ringkøbing-Skjern Kommune



Vi søger en nattevagt, der trives med ansvar, samarbejde og en hverdag, hvor tempoet kan variere – men hvor opgaven altid er at skabe tryghed for vores beboere.
Vi søger en social- og sundhedshjælper til en fast nattevagtsstilling på 31 timer ugentligt. Stillingen er i rul 7-7 med arbejde hver 2. weekend, og du vil altid være på vagt sammen med en anden nattevagt.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller efter aftale.
Rosenlunden består af 20 plejeboliger og 28 ældreboliger. Om natten har du – sammen med din kollega – ansvar for både plejehjemmet og ældreboligerne. I er med til at skabe tryghed, ro og nærvær for vores beboere gennem natten.

Hos os lægger vi vægt på, at det både er et godt sted at bo og et godt sted at arbejde. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, tager ansvar og har fokus på trivsel og faglighed.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Pleje og omsorg med respekt for den enkelte borgers behov
  • Observation og opfølgning gennem natten
  • Dokumentation
  • Samarbejde med din nattevagtskollega og øvrige faggrupper

Vi håber, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Trives med at arbejde om natten og kan bevare ro og overblik
  • Arbejder selvstændigt, men samtidig værdsætter samarbejde
  • Møder beboere og kollegaer med nærvær og respekt

På Rosenlunden arbejder vi ud fra værdierne ordentlig, nysgerrig og handlende. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø og på, at der er plads til både faglighed og fællesskab.

Har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte enhedsleder Elisabeth Gardarsson på tlf. 20695109.

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Afdeling: Rosenlunden

Ansøgningsfrist: 27 September 2026

Placering: Lunden 1, 6940, Lem St


Location

Geographic location

Part-time job
Application deadline 27 September 2026

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 27 September 2026
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!