Pædagogmedhjælper til Børnehuset Villa Kulla

Ballerup Kommune



Er du god til at lege, være nærværende og deltagende, så er det måske lige dig, vi mangler i Villa Kulla.
Vi søger en pædagogmedhjælper eller assistent. Stillingen er som udgangspunkt tilknyttet vores storbørnsgruppe, men det er vigtigt, at du er indstillet på at bidrage i hele huset, da vi er ét samlet børnehus. Vi lægger vægt på, at du kan igangsætte og deltage aktivt i lege med børnene, både de vilde lege med masser af bevægelse og de mere rolige og nærværende aktiviteter. Samtidig er det vigtigt, at du er en tryg, omsorgsfuld og nærværende voksen, som kan skabe gode relationer til børnene.

Dine vigtigste opgaver

  • At understøtte børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber
  • At skabe trygge og genkendelige rammer for børnene, samtidig med at du følger deres nysgerrighed, initiativer og spontanitet, blandt andet gennem leg
  • At bidrage til et hverdagsliv, hvor børn og voksne mødes i øjenhøjde med nærvær, leg, fællesskab og plads til grin.

Dine kompetencer

  • Du er god til at bruge mimik, kropssprog og stemme, når du er sammen med børnene, fx i sanglege, når du møder dem i øjenhøjde, og når du skaber en tryg og rolig base for dem
  • Du er stabil, engageret og indstillet på at bidrage til de praktiske opgaver i vores arbejdsfællesskab
  • Du kan tale og skrive dansk
  • Du er nysgerrig på børn og deres verden
  • Du er ikke bange for at sidde på gulvet, bygge en hule eller lege ninja (eller bare holde en hånd, når verden bliver lidt stor)
  • Du er omsorgsfuld, nærværende og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du bidrager med godt humør og overskud, også når bukserne har fået lidt mudder på knæene.

Det får du hos os

  • En god introduktion og oplæring. Vi slipper dig ikke bare løs i manegen
  • En arbejdsplads, der er optaget af at skabe de bedste rammerne for at godt børneliv i børnehuset
  • En arbejdsplads med høj social kapital, hvor vi tager arbejdsglæde og fællesskab seriøst og aktivt arbejder for at styrke begge dele.

Vi arbejder ud fra distriktets fælles pædagogiske lærerplan, herunder evaluering af den pædagogiske praksis. Hvis du har fået lyst til at søge stilling hos os, skal du derfor kunne se dig selv som en del af ovenstående.

Det får du hos os

  • Fantastiske kolleger, der både er dygtige, søde og sjove
  • To pædagogiske ledere, der både har styr på huset og hjertet på rette sted
  • Cirka 45 engagerede medarbejdere, der samarbejder på tværs
  • Masser af faglighed, engagement og smil i hverdagen
  • En hverdag midt i et dejligt villakvarter tæt på grønne områder, byggelegeplads, bibliotek, naturhytte og Hønsebyen. (Ja, det er lige så godt, som det lyder!)

Hvem er vi
Vi er Børnehuset Villa Kulla med masser at dejlige børn, gode kollegaer og to pædagogiske ledere.

I Villa Kulla har vi:

  • Seks vuggestuegrupper
  • Fire mellemgrupper for de 3-4-årige
  • To storbørnsgrupper for de kommende skolebørn.

Grupperne er fordelt i tre sammenhængende huse. Hvert hus har sin egen legeplads, og alle stuerne har direkte adgang til udeområder med mange muligheder for leg, bevægelse og naturoplevelser. Lige nu er vi i gang med en renovering, der skal skabe endnu bedre fysiske rammer for børnene.

Vores åbningstid er:

  • Mandag til torsdag kl. 6:45 – 17:00
  • Fredag 6:45 – 16:45.

Det er en forudsætning for, at du kan arbejde i Villa Kulla, at din arbejdstid kan tilrettelægges inden for hele børnehuset åbningstid.

Vi holder personalemøde om aften cirka 10 gange om året. Derudover afholder vi løbende børne- og forældrearrangementer, blandt andet spiseaftener på stuerne, sommerfest og forældremøder.

I Ballerup Kommune er dagtilbudsområdet organiseret i fem distriktsinstitutioner. Distriktsopdelingen følger skoledistrikterne, da Ballerup Kommune har en ambition om en sammenhængende indsats for 0-25-års-området.

Vi arbejder ud fra Ballerup kommunes børne- og ungepolitik og pejlemærker, som du kan læse her: https://ballerup.dk/borger/boern-unge/hvordan-arbejder-vi/boerne-og-ungepolitik.

Derudover arbejder vi med Ballerups Analyse af Læringsmiljøet, der i daglig tale kaldes BAL.

Distriktet er beliggende i Skovlunde. Distrikt Skovlunde består af seks børnehuse og har en fælles styrkede pædagogisk lærerplan. Find læreplanen på ballerup.dagtilbud.dk, hvor du også kan læse mere om børnehuset Villa Kulla.

Du kan læse mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk og om stillingsbeskrivelserne på dagtilbudsområdet 0-5 år ved at klikke her.

Ansættelsesproces og løn
Stillingen er 37 timer.

Ansættelsesdatoen er den 1. oktober eller 1. november 2026.

Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt i takt med, at vi modtager ansøgningerne, dog senest d. 23. september 2026. Du vil blive kontaktet senest d. 21 september 2026, hvis du bliver inviteret til samtale.

Ansøgningsfrist: d. 16. september 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Løninterval for stillingen er 27.766 kr. - 33.361 kr. pr. måned (37 timer). Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst. Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.

Vi indhenter straffe- og børneattest.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid Læs mere her.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via ansøgningssystemet.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Vi glæder os til at møde dig.

Afdeling: Børnehuset Villa Kulla 1

Ansøgningsfrist: 16 September 2026

Placering: Søbyvej, 9A, 2740, Skovlunde


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 16 September 2026

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 16 September 2026
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!