Social- og sundhedsassistent med interesse for neurologi? Kom med på holdet!
Region Syddanmark
Har du lyst til at mærke effekten af din indsats og samtidig arbejde sammen med engagerede, fagligt dygtige, sjove og søde kollegaer, der værner om deres fælles arbejdsmiljø?
Så har du nu muligheden for at søge.
Neurologisk sygepleje og pleje er et speciale, hvor patienternes udvikling er synlig, og hvor din indsats gør en forskel.
Hos os møder du patienter med både akutte og komplekse neurologiske sygdomme som blodprop i hjernen, hjerneblødning, epilepsi, hjernetumorer, Parkinsons sygdom, dissemineret sklerose og ALS.
Patientgruppen er alsidig, og derfor får du en bred faglig viden og mulighed for at udvikle stærke kompetencer inden for neurologi, rehabilitering, observation og pleje af den neurologiske patient. Du bliver en vigtig del af patienternes forløb, hvor dine observationer, din faglighed og dit blik for den enkelte patient er afgørende.
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe de bedste patientforløb. Du vil samarbejde med sygeplejersker, neurologer, fysio- og ergoterapeuter, logopæder og andre faggrupper. Du kommer til at varetage den primære pleje af dine patienter, herunder stuegang og på sigt får du mulighed for at fordybe dig inden for et særligt interesseområde som nøgleperson.
Udover sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter rummer vores afdeling også runnere, flexjobbere og en husassistent. Vi hjælper hinanden på tværs af faggrupper, så ressourcer og kompetencer bruges bedst muligt.
Vi kan ikke love dig, at der ikke er travle dage. Til gengæld kan vi love, at du aldrig står alene. Vi hjælper hinanden, prioriterer sammen og passer på hinanden – for vi tror på, at et godt arbejdsmiljø er fundamentet for excellent sygepleje og pleje.
”Som din nærmeste daglige leder vil jeg prioritere din trivsel højt. Min dør vil være åben med mulighed for både faglige og personlige dialoger, og vi har forståelse for, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen. Jeg vil sætte dig først, så du kan sætte patienten først.”
Vi kan tilbyde dig:
Et trygt læringsmiljø
Du får et individuelt tilpasset onboardingforløb og en mentor, der følger dig tæt i starten. Du vil deltage i kompetenceunit sammen med dine kollegaer, hvor I sammen reflekterer over praksis med fokus på udvikling og læring.
Faglig og personlig udvikling
Vi har fastlagte refleksionsseancer med udgangspunkt i excellent sygepleje, mentaliserende supervisionsforløb og et stærkt tværfagligt samarbejde. Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for blandt andet neurologiske observationer, rehabilitering, personlig pleje, mobilisering, ernæring, kommunikation og den komplekse neurologiske patient.
Et kollegialt fællesskab
Vi prioriterer trivsel og hinanden, og vi ved, at vi står stærkere sammen. Vi nyder at spise sammen, grine sammen og lære sammen, og vi er gode til at løfte hinanden, når der er travlt.
Synlig og støttende ledelse
Vi er til stede, og vi vægter din trivsel højt. Vi støtter dig i din faglige udvikling og i håndteringen af hverdagens udfordringer.
Fleksibilitet og indflydelse
Du har stor mulighed for at præge din egen vagtplan gennem ønskeplan.
Vi ønsker os en kollega, der:
• Brænder for at levere faglig og excellent pleje og har lyst til at være en del af et stærkt fællesskab
• Har interesse for neurologi og lyst til at udvikle sine kompetencer inden for specialet
• Ser muligheder frem for begrænsninger og tager ansvar for egen læring
• Har blik for den enkelte patients behov og kan arbejde rehabiliterende og helhedsorienteret
• Har lyst til at dele ud af sin viden og erfaring
• Kan balancere det praktiske og det eksistentielle i mødet med patienterne
• Har gode kommunikative evner og en positiv indstilling
• Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og det tværfaglige samarbejde
Hvis du har brug for at møde os, så tag gerne kontakt. Vi står klar til en uformel snak og en rundvisning, hvis du tænker, at dette job kunne være noget for dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet- overenskomst 32.03.1 Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Stillingen
• Fast stilling fra 1. november 2026, eller efter aftale
• Stillingen indebærer arbejde i skiftende vagtlag, herunder nattevagter.
• Ansøg senest den 15. oktober 2026 – vi holder samtaler og ansætter løbende
Vil du høre mere?
Kontakt oversygeplejerske Katrine Holm Christensen på tlf. 20271329
eller souschef Laura Schourup-Kristensen på tlf. 76360381.
Afdeling: Hjerne- og Nervesygdomme, Kolding Sygehus
Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Kolding
Ansøgningsfrist: d. 15. oktober 2026
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.