Vil du gøre en forskel hver eneste dag?
Sønderborg Kommune
Bliv en del af vores fantastiske team på Tangshave Bo- og Aktivitetscenter!
Vi søger lige nu engagerede og omsorgsfulde social- og sundhedshjælpere (SSH) til hele Tangshave Plejecenter, samt en social- og sundhedsassistent (SSA) til vores 6 korttidspladser, primært i dagvagt.
Drømmer du om en fast stilling i aftenvagt? Så har vi også plads til dig.
Hos os får du mulighed for at skabe livskvalitet og nærvær for vores beboere, samtidig med at du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor faglighed, humor og samarbejde går hånd i hånd. Vi arbejder ud fra en personcentreret tilgang, hvor den enkelte borgers ressourcer, ønsker og behov altid er i fokus.
Det kan du glæde dig til:
Fleksibilitet
- Mulighed for op til 37 timer om ugen.
- Vi lytter til dine ønsker og finder sammen den løsning, der passer bedst.
Faglig udvikling
- Masser af muligheder for at udvikle dine kompetencer inden for pleje, rehabilitering, demens, psykiatri og medicinhåndtering.
- Vi tror på, at dygtige medarbejdere bliver endnu dygtigere, når de får plads til at udvikle sig.
Et stærkt fællesskab
- Du bliver en del af et team med høj faglighed, godt humør og stor hjælpsomhed.
- Vi løfter i flok og passer på hinanden.
En tryg start
- Grundig introduktion og god oplæring, så du kommer godt fra start.
Vi håber, du er en kollega, der:
- Trives med både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde.
- Er god til at skabe relationer og møde mennesker med respekt og nærvær.
- Kommunikerer tydeligt og professionelt, både mundtligt og skriftligt.
- Har lyst til at bidrage til et positivt arbejdsmiljø og fælles udvikling.
Praktisk information:
Arbejde hver 2. weekend (lige uger).
Du bliver en del af et Tangshave i udvikling, hvor vi hele tiden arbejder på at skabe de bedste rammer for både beboere og medarbejdere.
Vi er i forandring, har spændende planer for fremtiden og mangler netop dig på holdet!
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.
Ved ansættelse indhentes offentlig straffeattest.
Ansøgningsfrist
18. oktober 2026
Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når de rette kandidater er fundet.
Indkaldelse til samtale sker via mail.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:
Lise Jensen, daglig leder tlf 2764 3374
Rikke V. Christensen, daglig leder tlf 2115 2486
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund. Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement. Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Sønderborg Kommune
Sønderborg Kommune ligger i det sydlige Sønderjylland tæt på den dansk-tyske grænse og er kendt for et stærkt samspil mellem uddannelse, erhvervsliv og grøn omstilling. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund for borgere og virksomheder og lægger vægt på innovation, samarbejde og bæredygtig udvikling.