Afdelingsleder til Centerklasserne (CKR) på den nye Sundskole i Sundby

Guldborgsund Kommune



Vil du stå i spidsen for et specialiseret skoletilbud, hvor ambitioner, omsorg og faglighed går hånd i hånd?
På Sundskolen søger vi en afdelingsleder til CKR, som med nærvær, tydelighed og faglig indsigt kan videreudvikle et stærkt specialpædagogisk tilbud for børn og unge med varige funktionsnedsættelser.

CKR er Guldborgsund Kommunes specialiserede undervisningstilbud for elever med varige psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Her møder vi hver dag elever med meget forskellige forudsætninger og behov, men med det fælles udgangspunkt, at de har krav på et skoleliv præget af læring, udvikling, fællesskab og værdighed.

Vi søger en leder, som kan understøtte Guldborgsund Kommunes Fællesskabsstrategi og den grundlæggende tanke om, at alle børn hører til.

En afdeling med høj faglighed og stærke relationer
Som afdelingsleder bliver du nærmeste leder for en medarbejdergruppe bestående af lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere. Du bliver en del af Sundskolens samlede ledelsesteam og får en central rolle i både den daglige drift og den langsigtede udvikling af tilbuddet.

CKR er kendetegnet ved et stærkt tværprofessionelt samarbejde, høj specialpædagogisk faglighed og en grundlæggende ambition om at skabe de bedste udviklingsmuligheder for hver enkelt elev. Vi arbejder med afsæt i elevernes ressourcer og potentialer og med en forståelse af, at trivsel, kommunikation, relationer og læring er tæt forbundne.

Som leder forventes du at være tæt på praksis. Du skal kunne støtte medarbejderne i deres pædagogiske og didaktiske arbejde, skabe retning i komplekse opgaver og være en tydelig samarbejdspartner for forældre, PPR, myndighedsområdet og øvrige samarbejdspartnere omkring eleverne.

Du skal kunne lede en medarbejdergruppe med stærke faglige holdninger og samtidig være i stand til at træffe beslutninger og fastholde kursen, også når der er forskellige perspektiver på den rigtige løsning. Vi søger derfor en leder, der både kan skabe følgeskab gennem relationer og udøve tydelig ledelse, når situationen kræver det.

Vi forventer, at du
Har et solidt specialpædagogisk fundament og kan indgå kvalificeret i faglige drøftelser om elevernes læring, kommunikation, trivsel og udvikling. Du skal kunne udfordre, inspirere og understøtte medarbejdernes faglige praksis gennem refleksion, sparring og tydelig retning.

Du er optaget af mennesker og relationer og ved, at gode resultater skabes gennem tillid, fælles retning og stærke professionelle fællesskaber. Du har blik for både den enkelte medarbejder og den samlede organisation, og du kan balancere nærværende personaleledelse med strategisk udvikling.

Vi forventer, at du har ledererfaring fra det specialpædagogiske område, og at du enten har eller er villig til at påbegynde en lederuddannelse på minimum diplomniveau.

Hos os får du
En lederstilling med stor mening og stor betydning. Du bliver en del af en skole med høje ambitioner på elevernes vegne og et ledelsesteam, hvor sparring, humor og fælles ansvar vægtes højt. Du møder engagerede medarbejdere, som hver dag gør en forskel for børn og unge, og som forventer en leder, der er nysgerrig, tilgængelig og tydelig.

Sammen skal vi fortsætte udviklingen af et specialiseret tilbud, hvor elevernes livsduelighed, læring og deltagelse i fællesskaber er det naturlige omdrejningspunkt.

Ansøgningsfrist og samtaler
Der er ansøgningsfrist onsdag d. 7. oktober. Første samtale finder sted tirsdag d. 20. oktober og anden samtale tirsdag d. 27. oktober.

Løn og ansættelse: Stillingen er på fuldtid. Løn efter gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat pr. 1/12 2026 eller snarest muligt.

For yderligere oplysninger
Kontakt skoleleder Carsten Løye på telefon 25 18 09 06.

Afdeling: Sundskolen

Ansøgningsfrist: 07 October 2026

Placering: Linde Alle 36, 4800, Nykøbing F


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 07 October 2026

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 07 October 2026
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!