Aftner kræver nærvær, faglighed og fælleskab

Norddjurs Kommune



AFTNER KRÆVER NÆRVÆR, FAGLIGHED OG FÆLLESEKAB
Vi søger en SOSU-hjælper, der ser mere end det, der står på planen
Har du lyst til at bruge din faglighed aktivt og være med til at sikre kvalitet og sammenhæng i plejen – også når aftenen falder på? Kan du arbejde selvstændigt, tage ansvar og samtidig indgå i et stærkt fagligt fællesskab?
Så vil vi gerne høre fra dig.
Vi ser mennesket – og det, der ligger bag
På Plejecenter Violskrænten og Grønnegården tager vi udgangspunkt i det enkelte menneske og det levede liv med udgangspunkt i den enkeltes nuværende livssituation.
Som SOSU-hjælper er du tæt på beboerne og har en vigtig rolle i at opdage, når noget ændrer sig. Det kan være små ændringer i adfærd, funktionsniveau, appetit, søvn eller almen tilstand. Din faglige observation og vurdering er vigtig for, at vi kan reagere rettidigt og sikre den rette indsats.
Vi arbejder helhedsorienteret og rehabiliterende og har fokus på, at beboerne bevarer og anvender deres egne ressourcer længst muligt.
En aftenvagt med ansvar og fællesskab
Du bliver en del af et aftenteam, hvor tre aftenvagter arbejder sammen omkring to boenheder. I samarbejder tæt om opgaverne og bruger hinandens faglighed, når situationerne kræver det.
Der vil være få dagvagter pr. måned. Det giver dig mulighed for at opleve beboernes hverdag på forskellige tidspunkter af døgnet og få en bredere forståelse for den enkeltes behov, vaner og døgnrytme. Det styrker dit blik for den samlede helhedspleje.
Faglighed er noget, vi gør sammen
Vi har en stærk faglig struktur i hverdagen med:

  • Daglige møder og triagering
  • Beboerkonferencer hver 3. uge, hvor alle vagtlag kan deltage
  • Faglig sparring og refleksion
  • Fokus på dokumentation, kontinuitet og kvalitet

Vi tror på, at vi bliver dygtigere, når vi deler viden, undrer os sammen og tør tænke nyt. Her står du aldrig alene med din faglighed.
Vi arbejder i FSIII og anvender Nexus til dokumentation, og anvender mobil, tablet og pc som en naturlig del af arbejdsdagen.
Det håber vi, du kommer med

  • Du observerer, vurderer og reagerer, når en beboers tilstand ændrer sig
  • Du kan reflektere fagligt over det, du ser, og formidle dine observationer videre til relevante fagpersoner
  • Du tager ansvar for egen dokumentation og kvaliteten i den
  • Du arbejder rehabiliterende og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du kan arbejde selvstændigt, prioritere og bevare overblikket
  • Du kan skabe ro, struktur og tryghed i aftentimerne
  • Du bidrager aktivt til samarbejdet og det gode arbejdsmiljø

Du behøver ikke kunne det hele fra starten. Vi sørger for en grundig introduktion, der tager udgangspunkt i dine kompetencer og erfaringer.
En arbejdsplads i udvikling
Plejecenter Violskrænten og Grønnegården er et moderne og veletableret plejecenter med 126 plejeboliger fordelt på tre huse og ni boenheder med 14 beboere på hver.
Vi arbejder ud fra Norddjurs Kommunes værdier: tillid, ordentlighed, fællesskab, udvikling og psykologisk tryghed. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor, forskellighed og faglige drøftelser.
Vi er nysgerrige på, hvordan vi kan udvikle vores praksis og skabe endnu bedre kvalitet for beboerne.
Stillingen er en fast aftenvagtsstilling med arbejde hver anden weekend. Der vil være få dagvagter pr. måned.
Stillingen ønskes besat fra 1. december 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: 6. oktober 2026
Samtaler forventes afholdt: 20. oktober 2026

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Elisa Christensen på 51 54 79 25, Malene Andersen på 23 87 65 29 eller Sandie Hougård på 40 13 25 29.

Vi glæder os til at møde dig.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

Søg stillingen

Ansøgningsfrist:
6. oktober 2026

Tiltrædelse:
1. december 2026

Arbejdssted:
Plejecenter Violskrænten/Grønnegården

Ansættelsesforhold:
Fastansættelse

Arbejdstid:
Fuldtid

Kontakt:
Elisa Christensen

Kontakt telefon:
51 54 79 25


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 06 October 2026

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 06 October 2026
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!