Pædagogmedhjælper til ny flyver stilling i Børnehuset Regnskoven
Gladsaxe Kommune
Vi søger en ny kollega, der har lyst til at blive du en vigtig del af børnehuset Regnskoven og understøtte den daglige praksis dér, hvor behovet er størst.
Stillingen som er en flyver funktion er på 37 timer om ugen og ledig pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter.
Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
Børnehuset Regnskoven er et nyt, svanemærket børnehus med moderne fysiske rammer og fokus på bæredygtighed – både i bygning og pædagogik. Vi har børn i alderen 0-6 år fordelt på aldersopdelte grupper og et engageret team på ca. 13 ansatte.
Som flyver får du en særlig rolle i hele huset og skal kunne træde til dér, hvor behovet er størst. Det kan være ved sygdom og fravær, men også når en børnegruppe har brug for en ekstra voksen, eller når en situation kalder på flere hænder.
Vi forventer, at du er fleksibel, kan skabe relationer til forskellige børn og voksne og har blik for, hvor du kan gøre en forskel. Du skal kunne finde dig til rette i forskellige børnegrupper og have lyst til at lære husets børn, rutiner og pædagogiske praksis at kende.
Flyverstillingen kan være et rigtig godt match for dig, der holder sabbatår, overvejer en pædagogisk uddannelse eller gerne vil prøve kræfter med arbejdet med børn uden at have erfaring fra dagtilbudsområdet. Du behøver ikke kunne det hele fra starten. Vi lægger vægt på din motivation, din tilgang til børnene og din lyst til at lære.
Dine opgaver vil bl.a. være
- At deltage aktivt i leg og aktiviteter – både inde og ude
- At være en rolig, tydelig og tryg voksen for børnene
- At hjælpe med hverdagens rutiner som måltider, påklædning og søvn
- At støtte op om struktur og de pædagogiske rammer i børnehusets hverdag
Vi forestiller os, at du
- skaber trygge relationer og er nærværende i samspillet med børn
- er nysgerrig, samarbejdsorienteret og stiller spørgsmål, når noget er uklart
- bevarer roen og tager initiativ – også når hverdagen er travl
- har blik for både det enkelte barn og for fællesskabet i børnegruppen
Vi tilbyder dig
- En grundig introduktion og kolleger, der hjælper dig godt i gang
- Et nyt hus med gode fysiske rammer
- En engageret og stabil personalegruppe med fokus på faglighed og trivsel
- En hverdag med glade børn, tydelige voksne og plads til forskellighed
Du kan læs mere om os og Børnehuset Regnskoven på vores hjemmeside.
Flere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.
Du skal beherske dansk i skrift og tale.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
For flere uddybende oplysninger om stillingen står børnehusleder Henrik William Køhl til rådighed på telefon 20 49 53 51.
Ansøgningsfrist
Mandag den 28. september kl. 10:00.
Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale.
Om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram og blive introduceret til den pædagogiske praksis i børnehuset. Vi understøtter løbende arbejdet med ledelse tæt på, coaching og interne kurser. Har du på sigt mod på at lære endnu mere om det pædagogiske fag, så har vi gode karrieremuligheder i Gladsaxe Kommune fx merituddannelser som pædagogisk assistent eller meritpædagog imens du fortsat er ansat hos os.
Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.
Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Tiltrædelse:
1. oktober 2026
Arbejdssted:
Børnehuset Regnskoven
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Børnehusleder Henrik William Køhl, telefon 20 49 53 51
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune ligger nordvest for København og er en af landets største kommuner med en blanding af boligområder, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og grønne områder. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd og service for mere end 70.000 borgere og lægger vægt på faglighed, innovation og samarbejde på tværs af organisationen.