Assisterende leder til Rolighedsparken – med ansvar for faglig kvalitet og udvikling.
Ikast-Brande Kommune
Vil du være med til at sætte retning for fremtidens ældrepleje? Har du et stærkt fagligt fundament, brænder du for kvalitetsudvikling og organisationsudvikling, og kan du skabe følgeskab gennem nærvær, struktur og stærke relationer? Så er du måske vores nye assisterende leder på Rolighedsparken i Ikast-Brande Kommune- hvor værdien HEDEKRAFT danner fundamentet for vores ledelse.
Rolighedsparken er et af kommunens største plejecentre med 52 boliger og omkring 50 engagerede medarbejdere. Vi arbejder hver dag med personcentreret omsorg som vores fælles faglige fundament, og vi tror på, at høj kvalitet skabes gennem stærke relationer, faglig udvikling og modet til hele tiden at blive bedre.
Som assisterende leder bliver du lederens tætte samarbejdspartner og får en central rolle i både den daglige ledelse og den fortsatte udvikling af plejecentret. Du bliver en synlig og nærværende leder med et særligt ansvar for at sikre høj faglig kvalitet, udvikle organisationen og understøtte medarbejdernes faglige udvikling.
Vi søger en assisterende leder, der er
- Et fagligt fyrtårn, som går forrest, inspirerer og understøtter en høj faglig standard i hele organisationen.
- Struktureret og systematisk, med evnen til at skabe overblik, sætte retning og sikre, at beslutninger bliver omsat til handling.
- Stærk inden for kvalitetsarbejde, med bred erfaring i udvikling, implementering og opfølgning på kvalitet, dokumentation, patientsikkerhed og forbedringsarbejde.
- Udviklingsorienteret, med forståelse for organisationsudvikling og forandringsledelse, og som kan facilitere udviklingsprocesser, der skaber varige forbedringer.
- Relations stærk, med særdeles gode relationelle kompetencer, der skaber tillid, engagement og følgeskab blandt medarbejdere, beboere, pårørende og samarbejdspartnere.
- Anerkendende og personcentreret i sin ledelsesstil.
- Ambitiøs, vedholdende og i stand til at lede både opad, nedad og på tværs af organisationen.
- Du har en sundhedsfaglig uddannelse og gerne erfaring med ledelse. Har du endnu ikke en lederuddannelse, ser vi gerne, at du har lyst til at udvikle dig gennem en lederuddannelse.
Dine primære ansvarsområder
Du får et bredt ledelsesansvar med fokus på både drift, kvalitet og udvikling. Dine opgaver vil blandt andet være at:
- sikre høj sundhedsfaglig kvalitet og understøtte en stærk kvalitetskultur.
- drive og koordinere kvalitetsudvikling samt sikre implementering af nye arbejdsgange og faglige indsatser.
- være en drivkraft i organisationsudvikling og bidrage til fortsat udvikling af Rolighedsparken som en attraktiv arbejdsplads.
- understøtte kompetenceudvikling, læring og faglig sparring i medarbejdergruppen.
- anvende data aktivt til opfølgning, læring og forbedringsarbejde.
- være synlig og nærværende i hverdagen og understøtte medarbejderne i deres opgaveløsning.
- bidrage til sammenhæng mellem ressourcer, drift og vagtplanlægning.
- fungere som stedfortræder for plejecentrets leder.
Vi tilbyder
- En lederstilling med stor mulighed for at præge udviklingen.
- En hverdag med høj grad af indflydelse og ansvar.
- Et stærkt tværfagligt læringsmiljø med fokus på kvalitet, udvikling og personcentreret omsorg.
- Dygtige og engagerede medarbejdere, som ønsker faglig sparring og udvikling.
- Et tæt samarbejde med leder, medarbejdere, beboere, pårørende og frivillige.
- En organisation, hvor udvikling, kvalitet og værdien HEDEKRAFT danner fundamentet for vores ledelse.
Hvis du kan se dig selv i en lederrolle, hvor faglig kvalitet, mennesker og udvikling går hånd i hånd, en leder med struktur, stærke relationer og faglig tyngde som kan være med til at udvikle både mennesker, kultur og organisation til gavn for beboerne, så vil vi meget gerne høre fra dig
Tiltrædelse: D. 01-12-2026.
Løn og ansættelsesforhold: Efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
For yderligere information: Du er meget velkommen til at kontakte Leder for Rolighedsparken Anja Lorentsen, 22466910.
Ansøgningsfrist: D.29-09-2016 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler: 1. samtale: d.05-10-2026 og 2. samtale d. 08-10-2026: De kandidater der går videre i processen, vil blive præsenteret for en case inden 2. samtale. Ydermere vil samme kandidater skulle gennemgå en personlighedstest.
Straffeattest:
Når vi ansætter personale i Sundhed og Ældre, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest
Du bedes sende din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” og vedhæft din ansøgning, dit CV og uddannelsesbevis.
Afdeling: Rolighedsparken
Ansøgningsfrist: 29 September 2026
Placering: Rolighedsvej 1, 7430, Ikast, Denmark
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Ikast-Brande Kommune
Ikast-Brande Kommune ligger i hjertet af Midtjylland og er kendt for et stærkt erhvervsliv, iværksætterkultur og tætte lokalsamfund. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og foreninger gennem en bred vifte af velfærds-, service- og udviklingsopgaver.