Vågne nattevagter til nattevagtsteamet på bostedet Viben i København Nordvest
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist: 26.06.2026
Arbejdstid: Fuldtid
Jobtype: Fastansættelse
Er du en natteravn? Og motiveres du af at gøre en forskel for borgere med erhvervet hjerneskade?
Vi søger engagerede og dygtige nattevagter til vores natteteam.
Hvem er vi?
Viben er et botilbud for voksne borgere med erhvervet hjerneskade. Vi har 35 boliger fordelt på fire etager og er placeret i København Nordvest tæt ved park, station og byliv. Vi har et lækkert gårdmiljø med sansegynge og bålplads, som vi ofte bruger til sociale arrangementer.
Om os
På Viben arbejder vi målrettet med at skabe et hjem for beboerne, så de kan trives bedst muligt. Dette indebærer, at vi støtter borgerne i at opnå en høj livskvalitet med fokus på etik og inddragelse i eget liv.
Vi arbejder neuropædagogisk og benytter os af Low Arousal i tilgangen til borgerne. Vi vægter faglig refleksion, kollegial og ledelsesmæssig sparring, og vores omgangstone er respektfuld og anerkendende.
Arbejdstid
Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 22.45-07.15.
Arbejdstiden er fordelt i et fast 7/7-rul med opstart mandag i ulige uger. Det betyder, at du arbejder syv dage i træk og herefter har syv sammenhængende fridage. Der kan forekomme enkelte undtagelser i forbindelse med kurser og personalemøder.
Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tilstræber, at arbejdsliv og fritidsliv hænger godt sammen.
Som medarbejder på Viben får du
- en arbejdsplads med fokus på trivsel hos både borgere og medarbejdere
- strukturerede vagter med tydelige rammer for arbejdsfordelingen
- faglig sparring og mulighed for udvikling
- engagerede kolleger og en nærværende ledelse
Dine opgaver vil være
- opsyn med borgere i løbet af natten
- medicinudlevering og pleje efter behov
- dokumentation i vores dokumentationssystem
- praktiske opgaver på bostedet
- overlap og tæt samarbejde med dine kolleger
Vi søger dig, som
- er uddannet social- og sundhedsuddannet eller dig der har anden relevant erfaring med målgruppen
- trives i et miljø, hvor tydelig og målrettet kommunikation er en del af den pædagogiske praksis
- har gode IT-kundskaber og kan formulere sig på dansk både mundtligt og skriftligt
- forstår vigtigheden af dokumentation
- har respekt for borgernes selv- og medbestemmelse
- kan arbejde selvstændigt og struktureret
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. august 2026 eller snarest muligt.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse i Københavns Kommune.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder Monika N. Sommer på 24 77 08 56.
Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV.
Søg via linket senest fredag den 26. juni 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.