Timelønnet SOSU-assistentvikar til Herlev og Gentofte Hospital – vær med, når det passer dig

Region Hovedstaden



Vil du have fleksibilitet i din hverdag og samtidig bruge din faglighed i klinisk praksis? Vi søger dygtige og engagerede social- og sundhedsassistenter til vores interne vikarservice, Assistancen, på Herlev og Gentofte Hospital.
Her bestemmer du selv, hvor, hvornår og hvor meget du vil arbejde – og du bliver en vigtig del af et hospital, der prioriterer høj faglighed, kvalitet og sammenhæng. Vi møder dig dér hvor du er, uanset om du er nyuddannet eller erfaren.

Derfor skal du vælge os
Som vikar i Assistancen får du:

  • Adgang til mange spændende specialer, der udvider dit netværk og åbner nye karriereveje
    • Stor fleksibilitet – du vælger selv vagtlag og afsnit
    • Kompetenceudvikling i form af kurser og faglige eftermiddage
    • God service og støtte til alt det praktiske ved at være vikar
    • Grundig introduktion, så du føler dig godt klædt på som vikar
    • Vagter på begge matrikler, dog primært på Herlev Hospital
    • Mulighed for længere vikariater med specialfunktioner
    • Personalegoder som sportsforening, massageordning, cykelsmed m.m.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at finde ud af, hvordan vi kan få arbejdet til at passe ind i din hverdag.

Vil du høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen – vi byder også gerne på en kop kaffe og en snak.
Telefon: 38 67 77 34
Mail:
Telefontid: mandag–torsdag kl. 9.00–15.00, fredag kl. 9.00–15.30

Ansøgningsproces
Vi holder samtaler løbende på Gentofte Hospital og bestræber os på at indkalde dig inden for 14 dage efter modtagelsen af din ansøgning.
OBS: Vi holder ikke samtaler i ugerne 27–32, men du er stadig meget velkommen til at sende os din ansøgning i denne periode.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi følger de løn- og ansættelsesvilkår, som er fastsat i den regionale vikaraftale og den gældende overenskomst mellem FOA og Danske Regioner. Løn udbetales hver 14. dag for timelønnede vikarer.

Om os – Assistancen
Vores interne vikarservice, Assistancen, understøtter i øjeblikket 38 afsnit med vikardækning på Herlev og Gentofte Hospital – og flere kommer løbende til. Vores værdier indebærer god service, tillid, ordentlighed og høj faglighed, både over for dig som vikar og over for de afdelinger, vi samarbejder med.
Vi er her for at sikre, at du trives i din rolle og føler dig godt støttet – både fagligt og menneskeligt.

Det er en fordel, hvis du har somatisk erfaring fra et sengeafsnit, men det er ikke et krav.

Vi forventer, at du:
• Er omstillingsparat og klar til at løse de opgaver, der opstår i vagten
• Er mødestabil, pligtopfyldende og imødekommende
• Arbejder professionelt og ud fra hospitalets værdigrundlag: "Godt behandlet"
• Har blik for, at dit arbejde som vikar er afgørende for afdelingens drift og kvalitet
• Tager minimum to vagter om måneden i gennemsnit for at opretholde dine kompetencer.

Dine opgaver
Arbejdsopgaverne varierer afhængigt af den afdeling, du er i vagt på, men kan omfatte:
• Observation, behandling og pleje af indlagte patienter
• Relevante screeninger og monitoreringer
• Dokumentation i Sundhedsplatformen
• Omsorgsfuld og professionel kontakt med patienter og pårørende
• Samarbejde med andre faggrupper på tværs af sektorer
• Praktiske opgaver såsom madservering, opfyldning, mm.

Afdeling:

Lokation: Herlev og Gentofte Hospital


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!