Social- og sundhedsassistent i aftenvagt til plejehjemmet Sophielund
Hørsholm Kommune
Har du tænkt over om en fast stilling som SSA er noget for dig? Søger du en arbejdsplads hvor faglige kompetencer anerkendes og hvor der er højt til loftet for medarbejdernes idéer?
Vi har attraktive ledige stillinger som SSA i ét af vores 7 huse.
Aftenvagt 28 t/u med weekendvagt hver anden weekend. Arbejdsrul 5/2 - 2/5.
På Plejehjemmet Sophielund bor beboere med middelsvær til svær demens sygdom. Vi har 60 boliger fordelt i 7 mindre huse, med hver sit fælles køkken og dagligstue der er indrettet med individuel stil, hvilket gør at vi kan forme en personlig og hjemlig stemning. Vi har et stort dygtigt tværfagligt team bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, fysioterapeut, sygeplejersker, samt afløsere.
Vores vision er at det er tydeligt, at vi er noget særligt på Sophielund og at vores demensfaglighed ses når man træder ind af døren. Det viser vi bland andet ved at møde vores beboere med relationsdannelse og vi ser beboernes ressourcer frem for begrænsninger. Sammen skaber vi et hverdagsliv for vores beboere - hele døgnet, hvor alle selv er aktive og mere end blot tilskuere, udfra individuelle ønsker og behov.
Vi arbejder blandt andet udfra demensrejseholdet læringsforløb fra Sundhedsstyrelsesn. Læs mere om demensrejseholdet her: https://www.sst.dk/da/viden/demens/demensrejsehold.
Hvad er dine opgaver?
Som Social- og sundhedsassistent om aftenen vil I være 1 eller 2 SSA i vagt til alle 7 huse. Du indgår i plejen og andre praktiske opgaver.
Du vil, sammen med dine kollegaer i huset, være ansvarlig for at tilpasse pleje- og omsorgs behovet hos gruppen af 8-9 beboere. Vi bruger kontaktperson system, hvor man blandt andet vil være medansvarlig for at oppdater døgnplanerne, sikre praktiske opgaver løses og have kontakten til de pårørende.
Du har et tæt samarbejde med dine SSA kollegaer i de andre huse, hvor I dækker hinandens huse ved fravær og i weekenderne. Desuden har du et tæt samarbejde med vores sygeplejersker omkring komplekse problemstillinger, og du er med til at identificere problemstillinger der tages op til stuegang med vores huslæge der kommer hver uge.
Hvem søger vi?
Vi søger dig der er fagligt dygtig og finder det naturligt at sparre med dine kollegaer. Du er opsøgende og nysgerring og din faglighed ses tydeligt når du agerer med beboerne. Vi har spurgt dine kommende kollegaer og pårørende om hvad de ønsker sig af dig:
Det er ikke et must at du har mange års erfaring. Du må gerne være nyuddannet , da vi tilpasser din introduktion og kompetenceprogram.
Pårørende siger: "Jeg bliver glad, når medarbejderne inddrager den enkelte beboer i samtaler, aktiviteter og samvær. Når medarbejderne bidrager med sjov og humor og ser alle beboere som forskellige mennesker, med plads til alle. Viser at de samarbejder og koordinere med kollegaer - og også opmuntrer hinanden. Indrager fysisk kontakt som en naturlig del af hverdagen - en hånd på skulderen, et lille klem eller bare hænder på skuldrene"
Kollegaer siger: "Vi søger dig som tør at tage fat og gerne vil prøve noget nyt. Dig der tør gå forrest og hjælpe dine kollegaer når det brænder på. Dig der har humor og kan håndtere eventuelle konflikter. For os er fællesskab og samarbejde vigtigt. Vi søger dig som vil skabe og kan lide at arbejde struktureret og sætter stor ære i at værne om vores beboer samt pårørende.
Vi kan tilbyde:
- Fastlagt introduktions program
- Et individuelt tilpasset kompetenceprogram, med opfølgning af udviklings sygeplejerske
- En nærværende og synlig ledelse
- Et godt arbejdsmiljø hvor vi vægter den gode tone og ordentlighed
- Fastlagte SSA møder en gang om måneden hvor du er med til at sætte dagsordenen
- Faglig sparring med kollegaer og ressourcer personer i inkontinens, forflytning, hygiejne, demens og dokumentation, med mulighed for selv at blive ressourceperson
- Skønne beboere med demens sygdomme med hver deres livshistorie og personlighed
- Hjælpesomme og deltagende pårørende
Du søger stillingen fordi du:
- Ønsker høj selvstændighed og kan tage ansvar
- Brænder for relationsdannelse
- Har lyst til at fordybe dig i kompleksiteten i demensspecialet og personcentreret omsorg
- Har personligt lederskab med et godt overblik
- Er fleksibel og kan navigere i en til tider omskiftelig hverdag
- Tager medansvar for en god kultur og tillidsfuldt arbejdsmiljø
- Har let til smil og godt humør
Vi glæder os til at møde dig og fortælle mere om Sophielund. Læse mere om os på vores hjemme side https://plejeboligerne.horsholm.dk/ og Like Page på facebook.
Ansøgningsfrist 30/9-25, der vil blive afholdt løbende ansættelsessamtaler. Tiltrædelse snarest.
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen eller komme forbi til et uforpligtigende besøg, kan du kontakte afdelingsleder Nina Christensen på / 48 49 43 90
Afdeling:
Lokation: Sophielund 85-91, 2970 Hørsholm
Ansøgningsfrist: 30 Sep 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!