Social og sundhedsassistent søges til afdeling A

Tårnby Kommune



Social og sundhedsassistent søges til afdeling A på Tagenshus - 35 timer i dagvagt med vagt hver 3 weekend, med start 1/2-2025.

Vores gode kollega, går på efterløn efter flere års tro tjeneste og derfor søger vi en dygtig social og sundhedsassistent til moderne plejehjem i Tårnby kommune. Vi er et lille plejehjem med 55 boliger fordelt på 3 afdelinger. Alle boligerne er 2 rums boliger med arbejdsmiljø venlige rammer på badeværelset og med installeret loftlift i soveværelset. På Tagenshus arbejder vi ud fra princippet om helhedspleje og en hverdags rehabilitering tilgang.

I øjeblikket stiller vi skarpt på fagligheden, og derfor søger vi en social- og sundhedsassistent, som vil være med til at højne den faglige kvalitet, og bygge et godt arbejdsmiljø til gavn for beboere og personale op

På afdeling A arbejder vi ud fra kontaktpersonsprincippet, som betyder at dagen begynder med man hjælper sine egne borgere godt i gang med dagen, derefter står dagen på både individuelt tilpassede og sociale meningsfulde aktiviteter sammen med borgerne.

Selvom du vil blive ansat på afdeling A, vil du blive en del af Tagenshus, som helhed. Vi er et fælles hold, som består af flere forskellige faggrupper, herunder farmakonom, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter/hjælper, pædagoger og fysioterapeut.

Vi er et hus i faglig udvikling, som vægter læring, nærvær og medarbejdertrivsel højt. Derfor er ledelsesstilen også faglig ledelse, hvor dine nye ledere og husets tværgående sygeplejersker giver faglig sparring og er hands-on ind i opgaveløsningen.

Uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring tilbyder Tårnby Kommune et fyldestgørende introduktionsprogram.

Vi forventer, at du

  • Er ansvarsbevidst, pligtopfyldende og mødestabil
  • Trives med at indgå i et team og være en aktiv medspiller i teamet
  • Har godt humør og lyst til at gøre en forskel
  • Gerne erfaring med Demens
  • Er stærk fagligt i forhold til dokumentationskrav

Vi kan tilbyde dig

  • Stabile og engagerede kollegaer
  • Medindflydelse på egen og husets udvikling
  • Åben og lydhør ledelse og et godt arbejdsmiljø
  • God introduktion i til Cura
  • Undervisning i ernæring og dysfagi

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Trine Hillhouse på telefon telefonnummer 32464622

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende. Når rette kandidat er fundet, fjernes stillingsopslaget fra Tårnby Kommunes hjemmeside.

Ansøgning
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger
Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: .

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

Ansøgningsfrist:
Løbende


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!