Vagtordningen Region Syddanmark søger social- og sundhedsassistenter til vores interne vikarbureau

Region Syddanmark

Er du uddannet social og sundhedsassistent og kunne du tænke dig at være en del af et dynamisk team, der brænder for at hjælpe patienter og kollegaer? Så er det dig, vi leder efter i Vagtordningen.
Vagtordningen er Region Syddanmarks interne vikarbureau med mere end 1200 vikarer tilknyttet. Vores kerneopgave er at dække de somatiske og psykiatriske afdelingers behov for vikarer inden for faggrupperne:

  • Social- og sundhedsassistenter
  • Sygeplejersker
  • Socialpædagoger
  • Social- og sundhedshjælpere
  • Medicin- og sygeplejestuderende
  • Øvrige sundhedsstuderende

Vi er i rivende udvikling og lige nu mangler vi social- og sundhedsassistenter til opgaver i hele regionen. Vores ambition er at opbygge en intern vikarordning, så Region Syddanmark i fremtiden kan blive selvforsynende med sundhedsfaglige vikarer.

Social- og sundhedsassistent i Vagtordningen
Som social- og sundhedsassistent i Vagtordningen kan du blive tilbudt vagter på somatiske afdelinger på OUH, Sygehus Lillebælt og Sygehus Sønderjylland samt på de psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark (Odense, Svendborg, Middelfart, Vejle, Aabenraa og Esbjerg). Du vil arbejde i tværfaglige teams og bidrager med din faglige viden og kompetencer til at skabe et trygt miljø under patientens indlæggelsesforløb. Der vil, inden din første vagt, være en kompetenceafklaring for at få det bedste match imellem dine faglige kompetencer og de opgaver du skal udføre for en af de somatiske og/eller psykiatriske afdelinger i regionen.

Vi tilbyder

  • Fleksible arbejdstider. Du bestemmer selv hvor, hvornår og hvor meget du vil arbejde.
  • Indblik i forskellige afdelinger, specialer og patienter.
  • Mulighed for at tilknytte et eller flere specifikke afsnit som favoritter.
  • En masse erfaring som kan biddrage til fremtidige ansættelsesmuligheder.
  • Udvikling af dine kompetencer.
  • Mulighed for at hjælpe kollegaer på travle afdelinger.
  • At blive en del af et team, som kæmper for at give patienterne i regionen den bedst mulige behandling, og som arbejder ud for princippet ”Rigtig vagt til rigtig vagttager”.

Vagtordningens forventninger til dig:

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Du arbejder struktureret og har en høj grad af ansvarsfølelse og fleksibilitet.
  • Du kan arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt.
  • Du har kompetencer til at arbejde i tværfaglige teams.
  • Du er fagligt nysgerrig og har lyst til at kaste dig ud i nye opgaver.
  • Det er en fordel med klinisk erhvervserfaring. Hvis du ønsker at tage vagter på psykiatriske afdelinger, forventer vi minimum 2 års erfaring fra sygehus psykiatri.

Ansøgning
Du ansøger via vores elektroniske rekrutteringssystem. Når du ansøger skal du vedhæfte CV, ansøgning og uddannelsesbevis. CV'et skal være et opdateret og fyldestgørende CV, der viser din erhvervserfaring samt uddannelse. Desuden skal du vedhæfte en motiveret ansøgning, hvor du beskriver dine kompetencer som er relevante for stillingen. I din ansøgning bedes du desuden oplyse navn, stilling/virksomhed og telefonnummer på to referencepersoner fra tidligere ansættelser, som vi efter aftale må kontakte.

Vi afholder samtaler løbende.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende og relevante overenskomst mellem Danske Regioner og faglig organisation.

Ved spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskoordinator Marie Okkels Johansen på mail

Afdeling: Vagtordningen

Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent

Arbejdstid: 0-37 timer

Arbejdssted: Esbjerg

Ansøgningsfrist: 30 Apr 2024


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøg inden 3 dage (30.04.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 3 dage (30.04.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!