Pædagoger eller pædagogiske medarbejdere søges til Botilbud Rude Skov

Rudersdal Kommune



Om jobbet
I Botilbud Rude Skov arbejder vi sammen om en højt specialiseret indsats indenfor det pædagogiske og kommunikative område med borgere med udviklingshæmning og multiple handicap. Det gør vi med fokus på kerneopgaven, som vi definerer som flg.

I Boligerne Rude Skov lykkes vi,
Når du som beboer oplever et meningsfuldt liv.
Det skaber vi sammen gennem
anerkendelse, selvbestemmelse og tryghed for dig.
Vi arbejder med kerneopgaven både lokalt i teams og på tværs af organisationen, og er meget optagede af, at samarbejde om denne.

Der er lige nu ledige stillinger i hus 8, hvor der bor fysisk og psykisk udviklingshæmmede beboere, en del med autismeprægede træk, hvorfor dagen tilrettelægges ud fra strukturerede rammer, både for den enkelte borger og for huset som helhed.

Den daglige indsats handler om, at hverdagens praktiske, sociale og plejemæssige gøremål bliver udført med faglighed, empati og relevant støtte.
En del beboere har brug for hjælp til personlig pleje, benytter kørestol og nogle får ernæring igennem sonde.

Vi arbejder sammen i team og inviterer gerne nye ind. I teamet planlægger vi struktur og pædagogiske mål, som understøtter det daglige arbejde med kerneopgaven og sikrer, at beboernes handleplaner og mål bliver levende og aktive. Vi afholder husmøder og arbejder med kommunikation, motion, valgmuligheder, indretning og aktiviteter i forhold til gruppen. Vi har personalemøde hver 14. dag, en årlig teamudviklingsdag i hver gruppe og benytter os desuden af sagssupervision.

Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i metoderne sansestimulation, totalkommunikation, neuropædagogik. Det sundhedsfaglige arbejde tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Dokumentation er en naturlig del af arbejdsdagen og sker i systemet Sensum Bosted.

Din profil
Din faglige baggrund og erfaring kan være pædagog, pædagogisk assistent eller omsorgsmedhjælper. Hvis du ikke har erfaring indenfor målgruppen, sørger vi for den nødvendige oplæring.

Du holder af samspillet med mennesker med særlige behov og arbejder professionelt med både pædagogik, aktiviteter, den daglige personlige pleje og omsorg i forhold til beboerne. Du vægter samarbejde, faglighed og en anerkendende tilgang højt, og er klar til at samarbejde med både beboere, pårørende, kolleger og andre faggrupper. Du tager ansvar og bidrager aktivt til videreudvikling af hele Botilbud Rude Skov.

Derfor skal du vælge os
Du bliver en del af en arbejdsplads med professionelle engagerede kolleger, der brænder for arbejdet med målgruppen. Du har gode sparringsmuligheder både i vores drift team, bestående af pædagogfaglig koordinator, vagtplanlægger og sundhedsfaglig koordinator, og blandt kollegerne generelt.

Medarbejderudvikling vægtes højt og ud over grundig sidemandsoplæring får du i introduktionsforløbet kurser i forflytning, medicinhåndtering, magtanvendelse og vores faglige metoder. I øjeblikket er hele botilbuddet i gang med projekt Fokus på Kerneopgaven. På sigt er der mulighed for videreuddannelse indenfor blandt andet neuropædagogik, sansestimulation og praktikvejledning.

Og så arbejder vi med fleksibilitet i arbejdsplaner med både korte og lange tjenester, med stærkt forkus på, at mindske forbrug af vikarer - deraf flere ledige stillinger.

Ansættelsesvilkår
32 timer om ugen med tjeneste hver 2. weekend. I weekends kan der enten arbejdes begge dage med almindelige tjenester på 7-8 timer tjenester, eller en lang tjeneste på mellem 12 og 15 timer den ene dag.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.45 og kl. 22.15 fordelt på morgen og aftenvagter eller, evt. med en blanding af lange tjenester på op til 15 timer. Der arbejdes hver anden weekend. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Om os
Botilbud Rude Skov består af tre store huse med 20-25 beboere i hvert hus. Vi er en blandet medarbejdergruppe, bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter/-hjælpere og omsorgsmedhjælpere.

Vi vægter højt, at beboerne oplever boligen som et hjem. Det betyder blandt andet, at der værnes om den enkeltes integritet, samtidig med at man er en del af et fællesskab. Vi arbejder ud fra den enkelte beboers behov i forhold til kommunikation, sociale relationer og fysisk aktivitet. Vi har fokus på beboernes handlekompetence og selvstændighed.

Botilbud Rude Skov ligger i det naturskønne Rude Skov. Boligerne er næsten nye og dermed tidssvarende. Vi har køkkenassistenter i hvert team, der sørger for dejlig frokost og aftensmad. Vi er glade for de naturskønne omgivelser og benytter dem dagligt. Vi har cykler, biler og busser og kan dermed være aktive både inden - og udenfor området. Vi tager på beboerferier både i Danmark og i udlandet.

Vil du vide mere
Er du velkommen til at kontakte pædagogisk koordinator på 461149????

Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

vedhæft evt. uddannelsesbevis

Samtaler: afholdes løbende

Ansøgningsfrist:

17. maj 2024


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 17.05.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 17.05.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!