Social- og sundhedsassistentelever - 2024

Gribskov Kommune



Grib chancen og vær en del af fællesskabet som elev i Gribskov Kommune
Vil du gerne uddanne dig til at gøre en forskel for borgere og patienter. Vil du gerne uddanne dig til et meningsfuldt job samt opnå autorisation som social- og sundhedsassistent. Så skal du søge elevplads hos os!
Hvad tilbyder vi dig som social- og sundhedsassistentelev i Gribskov Kommune?
Du som social- og sundhedsassistentelev i Gribskov Kommune har mulighed for oplæring i både selvejende og kommunale plejecentre og som udekørende i Helhedsplejen.

Dine oplæringsvejledere er uddannede til at varetage vejledningen af dig på oplæringsstedet, og vi opkvalificerer dem jævnligt. Vi bruger it-systemet EduAdm, så du og din vejleder bedre kan arbejde sammen om din uddannelse.

Du er under hele uddannelsen tilknyttet vores uddannelseskonsulenter, som støtter og vejleder dig i løbet af uddannelsen og afholder elevnetværksmøder med dig og dine elevkammerater.

Når du er i oplæring hos os, har du en studiedag ca. hver 4. uge til at fordybe dig teoretisk og lave opgaver. Du har fri på helligdage.
På social- og sundhedsassistentuddannelsen kommer du også i oplæring indenfor psykiatri- og handicapområdet og på hospital.
Som elev i Gribskov Kommune vil du typisk gå på skole på SOSU H i Hillerød eller Helsingør, som vi samarbejder med omkring din uddannelse.
Løn under uddannelse
Alle elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen får løn under uddannelsen.

Voksenelevløn til dig der er fyldt 25 år
Er du fyldt 25 år giver Gribskov Kommune voksenelevløn på hele uddannelsen også på grundforløb 2, du skal bare huske at have et optagelsesbrev eller en personlig uddannelsesplan til Grundforløb 2 fra SOSU H.

Elevløn på grundforløb 2 til dig under 25 år
Gribskov Kommune giver elevløn til grundforløb 2, du skal bare huske at have et optagelsesbrev eller en personlig uddannelsesplan til Grundforløb 2 fra SOSU H.
Hvordan søger jeg elevplads i Gribskov Kommune?
Vi ansætter op mod 52 social- og sundhedsassistentelever i løbet af året.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'. Vedhæft afgangsbevis fra folkeskolen, andre uddannelsesbeviser samt evt. optagelsesbrev til grundforløb 2.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
Hvordan kommer jeg ind på social- og sundhedsassistentuddannelsen
Følg nedenstående pile:

Du kan læse mere om uddannelsen og kriterier for at kunne komme ind på uddannelsen på SOSU H hjemmeside
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål
Du kan skrive eller ringe til Uddannelseskonsulent Sus Drost på mail eller telefon 72 49 66 47.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet

Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
Center for Strategi og HR

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Uddannelseskonsulent Sus Drost
Tlf. 72 49 66 47


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!