Bliv social- og sundhedshjælperelev

Morsø Kommune



Som social- og sundhedshjælperelev skal du gennemføre dine skoleperioder ved Social- og Sundhedsskolen i Thisted og din oplæring vil foregå i Morsø Kommune.

Som social- og sundhedshjælperelev lærer du:

  • At handle fagligt på en ændring i borgerens adfærd (fysisk, psykisk eller social adfærd) og anvende værktøjer, eksempelvis i forhold til tidlig opsporing.
  • At udføre praktisk og personlig hjælp, omsorg og pleje til borgere ud fra en rehabiliterende tankegang.
  • At understøtte en borger i aktiviteter, hvor der er fokus på borgerens ressourcer.

På uddannelsen er du i oplæring to gange på et af kommunens plejecentre og i Morsø Hjemmepleje. Når du har fået en elevplads, vil du blive tildelt en oplæringsplads inden opstart.

Se også
Åbn alle Ansøgningsfrister
Morsø Kommune søger løbende elever til social- og sundhedshjælperuddannelsen.

Når du søger stillingen som social- og sundhedshjælperelev, så husk at vedhæfte relevante dokumenter, såsom eksamensbeviser, dokumentation for ansættelser, CV og en motiveret ansøgning på max. en A4-side.

Kontakt evt. uddannelsesleder Annette Sø på tlf. 9970 6356 eller læs mere på Social- og Sundhedsskolens hjemmeside.

Grundforløb
Læs mere om Grundforløb 1 og Grundforløb 2 på Social- og Sundhedsskolens hjemmeside.

Vigtigt at vide før du søger elevstilling som social- og sundhedshjælper
Er du under 25 år
Kommer du lige fra 9. eller 10. Klasse, skal du starte med et Grundforløb - GF1 og GF2.

Er det mere end 1 år siden du har forladt folkeskolen, skal du begynde med GF2.

Er du over 25 år
Har du gennemført GF2, kan du søge direkte ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen.

Har du ikke gennemført GF2, bliver din ansøgning sendt til Social- og Sundhedsskolen STV til en realkompetencevurdering (RKV), inden din ansøgning kan færdigbehandles.

Når du søger stillingen som social- og sundhedshjælperelev, så husk at vedhæfte relevante dokumenter, såsom eksamensbeviser, dokumentation for ansættelser, udtalelser, CV og en motiveret ansøgning på max. 1 A4-side.

Oplæring - en hverdag med spændende opgaver og udfordringer
I alle oplæringsperioder vil du få tilknyttet en vejleder, der sammen med dig har ansvaret for, at du får et vellykket oplæringsforløb, hvor du vil blive udfordret og få støtte til at nå de faglige mål i oplæringen.

Vores faglige forventninger til dig i oplæringen:

  • Du møder engageret op og er motiveret for at arbejde med mennesker i alle livsfaser og livssituationer og indgår i et fagligt fællesskab med vejlederen og det øvrige personale på oplæringsstedet.
  • Du bruger din teoretiske viden fra skoleforløbene, når du gør dig iagttagelser, og at du nedskriver dine refleksioner i din logbog, så dine erfaringer kan indgå i den løbende vejledning.

I løbet af din oplæring vil du i takt med din udvikling gradvist få mere ansvar og flere selvstændige arbejdsopgaver, så du i højere grad kan indgå i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige medarbejdere.

Løn- og ansættelsesforhold
Du får løn under hele uddannelsen - både i skole- og oplæringsperioder.

Som elev er du ansat 37 timer ugentlig, og i oplæringsperioderne skal du regne med at aften- og weekendarbejde kan forekomme.

Voksenelevløn
Man kan ansøge om at modtage voksenelevløn på social- og sundhedshjælperuddannelsen.

For at modtage voksenelevløn skal man kunne dokumentere et års relevant erhvervserfaring, eksempelvis ved lønsedler eller ansættelsesbreve

Voksenelevløn pr. 1. oktober 2023 er 22.151,09 kr. pr. måned + grundtillæg.

Elevløn
Hvis man ikke kan møde de ovenstående betingelser for voksenelevløn, vil man modtage elevløn.

Elevløn pr. 1. oktober 2023 er 12.847,49 kr. pr. måned.

Udgifter i forbindelse med uddannelsen
Du skal selv afholde udgifter til bøger, PC og andet nødvendigt materiale, der benyttes på uddannelsen.

Kontakt Social- og Sundhedsskolen
Annette Sø
Uddannelsesleder


Telefon: 9970 6356


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!