Vi leder efter social- og sundhedsassistent er, der vil være med til at åbne det nye sengeafsnit på Sikringen i Slagelse, Psykiatrien Region Sjælland,

Region Sjælland



Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”. Sådan skrev K. E. Løgstrup i 1956, og det gælder stadig den dag i dag. At arbejde i retspsykiatrien er i høj grad at holde et andet menneskes liv i sine hænder - på både godt og ondt.

Din unikke chance !!!
I Afdeling for Retspsykiatri søger vi nye kollegaer til Sikringen

Er du social- og Sundhedsassistent og vil du gerne arbejde med relationsdannelse, Recovery og aktiv patientinddragelse, være med til at skabe en meningsfuld og lærerig hverdag for de langtidsindlagte retspsykiatriske patienter, så er det dig, vi står og mangler!

Både i de eksisterende afsnit og i det helt nye afsnit vi skal åbne i Afdeling for Retspsykiatri i Region Sjælland. Det nye afsnit på Sikringen åbner med patienter med udgangen af 2024.

Dine arbejdsopgaver
Som social- og sundhedsassistent vil du få mulighed for at præge den allerede høje faglige udvikling i afsnittet i samarbejde med et bredt og stærkt tværfagligt team, som består af sygeplejersker, socialrådgivere, læger, pædagoger, lægesekretærer, psykologer, fysio- og ergoterapeuter og farmakonom. Du indgår i planlægningen af patientforløb i samarbejde med læger og det øvrige team.

Ansvars- og kompetenceområde
Anciennitet og tidligere ansættelsesforhold vil indgå i en samlet vurdering, men er ikke altafgørende. Vi er fagligt stærke, og kan derfor klæde dig på til opgaven, men vi forventer, at du er bevidst om egne grænser, og at din menneskelige ”rygsæk” er gearet til arbejdet på et Psykiatrisk intensivafsnit.

Din profil

  • Du interesserer dig for relations arbejde, særligt der hvor det er svært og har lyst til at specialisere dig inden for det Retspsykiatriske speciale.
  • Du sætter dine faglige kompetencer i spil og er med til at understøtte udviklingen i afsnittet
  • Du støtter op om vores tværfaglige samarbejde og aktivt tager del i teamarbejdet
  • Du reflekterer over andres og egen praksis og drage ny læring til gavn for arbejdsfællesskabet
  • Du er opsøgende på ny viden og formidler den videre til dine kolleger
  • Du bidrager til arbejdsglæde og det gode humør

Øvrige kompetencer
Har du kompetencer eller erfaring som klinisk vejleder, deeskaleringsvejleder eller vagtplanlægger, så er det også velkomment. Skriv det gerne i din ansøgning.

Hvad tilbyder vi, hvis du griber chancen?
Vi har et stærkt sammenhold, høj trivsel og det er vigtigt for os, at vi også har det sjovt, når vi er på arbejde. Vi løfter en vigtig samfundsopgave, og vi er stolte af det vi laver.

Faglig udvikling er vigtig - derfor opfordrer vi dig til aktivt at deltage i faglige udviklingsaktiviteter og sørger for løbende opdatering af dine kompetencer for at sikre, at du altid er på forkant med den nyeste viden og praksis. Vi har løbende kompetenceudvikling målrettet social- og sundhedsassistenter, herunder ”KUA”, der er et særligt efteruddannelsesforløb, som er målrettet Psykiatrien og sigter på at udvikle vores praksis.

På Sikringen er en af opgaverne fysisk håndtering af patienter, hvilket du skal gøre dig overvejelser om, inden du søger. Sikkerhed er noget vi sætter højt på dagsordenen. Vores topmoderne sygehus gør det muligt, at skabe meget sikre og trygge rammer for både patienter og personale.

Hos os får alle medarbejdere 16 hele dages sikkerhedsuddannelse - fordi sikkerhed og god patientpleje er det vigtigste for os.

  • Vi bruger ingen eksterne vikarer
  • Vi har fuld lægebemanding
  • Vi har stærkt kollegialt sammenhold
  • Vi har nedbragt tvang med over 50% på 2 år

Vi tilbyder også:

  • Fast tilrettelagt intro den første måned, samt obligatoriske grundkurser
  • Mentorordning de første 6 måneder
  • Kendskab til din vagtplan 8 uger frem i tiden
  • Faste kontaktteams omkring hver patient, sammensat ud fra faglig ballast, personlighed og uddannelsesbaggrund
  • Daglig kollegial sparring/refleksion
  • Højt fokus på sikkerheden i afsnittet
  • Systematisk vedligeholdelse af dine sikkerhedskompetencer
  • Stort fokus på undervisning og kompetence udvikling
  • Systematisk supervision

Hvem er vi?
Sikringen er en højtspecialiseret landsafdeling med tre afsnit á 10 pladser for de mest syge, behandlings- og plejekrævende psykisk syge i Danmark. Vi udbygger med plads til 10 patienter, og skal tage imod 5. Der modtages patienter efter civilretslig eller strafferetslig foranstaltning.

Vi rummer nogle af de mest komplekse og syge skæbner i psykiatrien. Det er en kompliceret balancegang at være professionel i et felt med den dobbelte opgave, at behandle et sygt menneske og samtidig løse den retslige opgave samfundet har givet os.

Sikringen hører under Afdeling for Retspsykiatri i Region Sjælland. Den samlede afdeling består desuden af 4 regionale lukkede afsnit med 12-14 pladser hver samt et Retspsykiatrisk ambulatorium med 150 patienter.

Vi udvider med 2 nye sengeafsnit, et i Sikringen og et i den Regionale afdeling for Retspsykiatri i 2024/2025.

Du kan læse mere om de enkelte afsnits behandlingstilbud på vores hjemmeside Afdeling for Retspsykiatri - Psykiatri (psykiatrienregsj.dk)

Næste skridt, hvis du brænder for at gøre en forskel i livet for vores patienter og ønsker at være en del af et dedikeret team, er at sende din ansøgning og CV til os i dag.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig eller efter aftale.

Løn efter overenskomst.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentlig brug.

Stillingerne ønskes besat senest den 1.august 2024 eller snarest muligt efter aftale.

Ansøgningsfrist den 30. april 2024.
Samtaler afholdes den 3. maj + 6. maj 2024

Har du Iyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Thomas Kragh på mail: eller mobil: 9356 6157

Vi ser frem til at byde dig velkommen til vores team og samarbejde om at skabe en positiv hverdag for vores patienters recovery.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Thomas Kragh

Email

Stilling
Oversygeplejerske

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Slagelse

QUICKNR.
033650

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
22. marts 2024

ANSØGNINGSFRIST
30. april 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. august 2024

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 3 dage (30.04.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 3 dage (30.04.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!