Handicaphjælper søges til erhvervsaktiv mand – Solrød Strand

Handicapformidlingen



OMRÅDE: 2680 Solrød Strand

Vi søger energiske og dedikerede hjælpere der ønsker at gøre en forskel for en mand og hans familie der eksisterer med fysiske handicaps!

LIDT OM MIG:
Jeg er 50 år og en erhvervsaktiv mand som bor sammen med min familie i Solrød Strand. Min hustru og jeg har 2 børn, på henholdsvis 18 og 20 år, som er hjemmeboende. Derudover har vi 2 katte.

Til dagligt er jeg direktør i eget, globalt firma, med hovedkontor i Indonesien. Har virksomheder rundt om i verden, samt et kontor i Greve. Jeg har med min familie boet og arbejdet i udlandet i mange år, men i dag udgår jeg hjemmefra og via Teams, som er et af de redskaber jeg dagligt bruger i mit arbejde.

Jeg er positiv, rolig og imødekommende. Jeg er intresseret i min familie, mine virksomheder og næsten alt med sport, plus at se en god film.

JOBBESKRIVELSE:
Når du er på arbejde som min personlige hjæper vil der være forskelligtartede opgaver der relaterer til både min beskæftigelse såvel som til mit handicap og mit hjem og liv generelt.

Kerneopgaverne er personlig pleje og praktisk hjælp til de mange ting man nu engang skal have hjælp til når ens liv udfolder sig i forhold til et fysisk handicap og man på godt og ondt er bundet til en kørestol. Herudover består hjælpen i at støtte mig i at drive min forretning ved at assistere med at åbne vedhæftede filer, koble op på Teams, indkalde til team møder mm.Noget af det vil foregå på engelsk, så hvis du ikke er afskrækket af det, vil det være en fordel. Flair for IT vil ligeledes være en fordel, men ikke et krav.

Jeg kommunikerer og arbejder via en øjenstyret GridPad hvor min “office pakke” er installeret. Da jeg ikke bruger min egen stemme, kræver denne kommunikationsform medmenneskelig respekt, empati, tålmodighed samt medinddragelse.

Som min handicaphjælper vil du også skulle indgå i at få huset og famillielivet til at løbe rundt ved at varetage opgaver som praktisk hjælp, rengøring, madlavning, hjælp til indkøb, håndsrækninger, ledsagelse ud af huset mm.

Jeg har fysioterapi 2 gange ugentligt og har derimellem behov for at du hjælper mig med at vedligeholde min daglige træning. Øvelserne er nemme og du vil blive vejledt i dem forudgående af min fysioterapeut.

Vi bor i et skønt hus lige ved stranden, og der er et godt indrettet hjælperrum med vandudsigt, hvor der er gode muligheder for at trække sig tilbage til når jeg ikke har behov for din hjælp.
Der vil i løbet af dagen være perioder hvor du gerne må kunne underholde dig selv, f.eks. imens jeg arbejder selvstændigt eller hvis jeg er sammen med min familie.

Vores beliggenhed er tæt på offentlig transport.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:

  • Ansvarsbevidst
  • Fleksibel
  • Praktisk
  • Skal kunne tåle husdyr (vi har 2 katte)
  • Helst ikke ryger

KVALIFIKATIONER:

  • Ansvarsbevidst
  • Fleksibel
  • Praktisk
  • Skal tåle husdyr (vi har 2 katte)
  • Gerne ikke rygere

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt
  • Deltid/Fuldtid alt efter aftale
  • Sidste frist for ansøgning: 23.10.2024
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 147,37 kr. eller 149,90 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Therese Jensen på mail: eller på telefon: 71 99 73 75 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201098

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.10.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.10.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!