Køkkenmedhjælper til Plejehjemmet Irlandsvej
Tårnby Kommune
Vi søger pr. 1 januar eller snarest en køkkenmedhjælper til afdeling S, gerne en studerende, som vil tjene lidt ekstra
Plejehjemmet Irlandsvej søger 1 køkkenhjælper på 17,30 time ugentligt fra kl. 16.00 - 21.00 med 5-2 vagter. Vagterne ligger i lige uger fra onsdag til og med søndag, og i ulige uger fra onsdag til torsdag. Du vil arbejde tæt sammen med afdelingens aftenvagter.
Plejehjemmet Irlandsvej rummer 3 beboerafdelinger med i alt 82 beboere, hvor af de 33 er bosiddende på afdeling S.
Stillingen består i at dække bord til aftensmaden, opvarmning/tilberedning af aftensmaden, oprydning, opvask og rengøring i køkkenet, egenkontrol, samt socialt samvær med beboerne ved måltidet. Du ser det her som din fornemmeste opgave, at gøre måltidet så indbydende og appetitvækkende som muligt.
Vi er en gruppe social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter, der i aftenvagten dagligt brænder for at gøre en forskel og give vores beboere en betydningsfuld dagligdag. Vi har alle forskellige kompetencer, er gode til at sparre med og hjælpe hinanden, på tværs af afdelingerne. Vi arbejder helhedsorienteret, rehabiliterende og aktiverende, med udgangspunkt i den enkelte beboers behov.
Huset ønsker at skabe trygge rammer og kontinuitet i hverdagen for beboerne, et velkomment og varmt hus for besøgende og en arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder har mulighed for at lære og udvikle sig.
Du kan læse mere om plejehjemmet på: https://www.taarnby.dk/borger/seniorer/plejehjem-i-taarnby/plejehjemmet-irlandsvej
Vi forventer at du
- Brænder for at arbejde med ældre mennesker
- Mødestabil & pligtopfyldende
- Kan samarbejde med plejepersonalet
Vi kan tilbyde dig
- Grundig oplæring og introduktion
- Gode kolleger
- Fokus på arbejdsmiljø og trivsel
- Attraktive personalegoder efter endt prøvetid blandt andet biografbilletter, massageordning, rabat til årskort til Den blå planet, fitnessordning, sundhedsforsikring. Disse kan ses her.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger omkring stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Stephanie Reimer på tlf:32468246.
Ansættelsessamtaler holdes løbende.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Stephanie Reimer
Tlf.: 32468246
Ansøgningsfrist:
23. december 2024
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Tårnby Kommune
I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.