Sundhedsassistent søges til Tasiilaq sengeafdeling

Det Grønlandske Sundhedsvæsen



Vi søger en dobbeltsproget Sundhedsassistent til Tasiilaq sengeafdeling, meget gerne til fastansættelse. Vikariat på minimum 3 måneder fra 1. juli til 1. oktober 2024 har også interesse.

Regionssygehuset har plads til 18 patienter og er byens sygehus. Vi har eks. nybagte mødre, psykiatriske, kirurgiske, medicinske og akutte patienter. Som sundhedsassistent er du primært ansat i sengeafdelingen, går stuegang med lægen og indgår i skiftende vagter og påtager dig sammen med de øvrige ansatte, almindelig sengeafdelings patientrelaterede opgaver.

Vi tilbyder:

  • Fagligt udfordrende arbejde med en arbejdsdag, der aldrig er ens
  • Mulighed for faglig udvikling, da arbejdsopgaverne er mangeartede
  • En dejlig lille afdeling, hvor der er plads til smil.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet sundhedsassistent
  • Meget gerne er dobbeltsproget, grønlandsk/dansk
  • Der kan arbejde selvstændig og bevidst om eget ansvarsområde
  • Kan lide at arbejde med hele patientforløbet, har overblik og kan uddelegere arbejde.

Om os:

  • Vi er et lille sygehus, hvor vi vægter det tværfaglige højt
  • Vi samarbejder om at få et godt patientforløb og hjælper hinanden
  • Vi har tæt samarbejde med de andre funktioner på sygehuset
  • Vi er gode til at bruge hinandens kompetencer og finde konstruktive løsninger.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 1. juli 2024 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 1. juni 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Afdelingssygeplejerske, Tupaarnaq Maqe, på e-mail:

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Ansøgningsfrist: 31. maj 2024


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 01.06.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.06.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!