Social- og sundhedsassistent søges til aftenvagt i Team A på Bøgebakken plejehjem

Lejre Kommune



Faglig stolthed, leve- og bo miljø, samarbejde mellem vagtlag og relationsskabende til mennesker med demens - er det nøgleord der beskriver dig og dit arbejde? Har du lyst til et jobskifte - så hører vi gerne fra dig.

Om jobbet
Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent. som ser sig selv trives i aftenvagt på 28 timer i et team med 14 faste beboere og 5 midlertidige pladser. Vi er i forvejen 2 SSH og 1 SSA i aftenvagten, men ønsker en kollega mere som sammen med os vil skaber de hjemlige, men også professionelle rammer for vores beboere ud fra et personcentreret omsorgsperspektiv. Beboerne i teamet er fordelt på 2 afdelinger, vi har daglig fælles sparring.

Vi har flere faggrupper ansat og har derfor et godt professionelt tværfagligt fællesskab, det kommer vores beboere til gode. Dialogen er vores omdrejningspunkt i hverdagen.
På Bøgebakken vil dit arbejdsområde rumme gode muligheder for afveksling. Du vil opleve, at alle dine kompetencer afhængig af din faglige profil kommer i spil, her arbejder vi både med det sundhedsfaglige og det socialpædagogiske arbejdsfelt. Udvikling og læring er en vigtig del af hverdagen og opgaverne løses i fællesskab.

Om dig
Faglige kvalifikationer:
• Faglige kompetencer svarende til din udddannelsesmæssige baggrund som social- og sundhedsassistent
• Har du viden, erfaring og interesse for almen somatik, gerontologi og demens er det et plus
• Kendskab til at arbejde med beboeren gennem en socialpædagogisk tilgang, så beboeren kan leve et værdigt liv i trygge omgivelser
• Kan indgå i en professionel relation med beboerne og deres pårørende, og skabe en oplevelse af nærvær
• Gode kommunikationsevner, så viden og erfaringer kan videre formidles til kollegaer
• Ønsker at prioritere det tværfaglige samarbejde. Så tilgangen til vores beboere afhænger af deres behov
• Rollemodel for elever og kollegaer, ved at styrke fællesskabet omkring opgaver

Personlige kvalifikationer:
• Overblik og medmenneskelighed som også udtrykkes gennem din faglighed både til beboere og pårørende
• Kan tænke kreativt og fleksibelt så den gode hverdag skabes for vores beboere
• Bringer godt humør til teamet og beboerne
• Gode samarbejdsevner i teamsamarbejdet med kollegaer resten af døgnet

Kort sagt søger vi en kollega, som er engageret og faglig, der vil medvirke til, at Bøgebakken forbliver et godt sted at bo for vores beboere og tager et medansvar i at skabe en faglig og hyggelig arbejdsplads

Om os
Bøgebakken er et skønt nyere plejecenter, beliggende i naturskønne omgivelser i Allerslev, Lejre Kommune - tæt på Lejre Station (10 min gang).10 min i bil fra Roskilde, 27 min i bil fra Holbæk, 20 min i bil fra Høje-Taastrup.
Plejecenteret består af syv mindre enheder, hvor der bor mellem 9-12 skønne mennesker i hvert hus. To af de syv huse er skærmede enheder for beboere med en kompleks demenssygdom. I hus 4 hvor vi mangler dig, har vi plads til 10 beboere med forskellige demensdiagnoser. I vil være to i aftenvagten sammen.

Centeret er bygget op om plejeprincipperne i Leve- og Bo konceptet, hvor beboernes hverdag er omdrejningspunktet med udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer. Vi serverer et varmt måltid om aftenen, som produceres i enheden, udfra menu plan lavet i samarbejde med enhedens beboere. Medarbejdergrupperne er bygget op i medstyrende teams og der arbejdes ud fra den rehabiliterende tilgang.

Vi ser beboerne som ligeværdige og samarbejder med beboere og pårørende med omsorg, respekt og empati. Vi er et team i trivsel, som rummer hinandens forskelligheder, Vi er aldersmæssigt og erfaringsmæssigt en blandet personalegruppe af både social- og sundhedshjælpere/-assistenter og centersygeplejersker, og som ønsker at sikre vores beboere så hyggelig og indholdsrig hverdag som muligt. Vi har et nært tværfagligt samarbejde med fx. demenskoordinator, forflytningskoordinator og træningsterapeuter. Vi har en ledelse, der er relationskabende og har fokus på den enkelte medarbejder.
Derudover gør vi gerne brug af vores nærmiljø i vores aktiviteter.

Løn og ansættelse
Ansættelse snarest muligt. Stillingen er på 28 timer.
Weekendvagt hver 2. weekend med arbejde i ulige uge.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og principperne i ”ny løn”.
Vi glæder os til, at høre fra dig - ring eller kom ud og besøg os - vi viser gerne vores skønne arbejdsplads frem.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Dorte Stina Trasbo Madsen på tlf. nr. 4070 8557 eller Teamleder Mette Langæble på tlf. nr. 2920 0137.

Send din ansøgning snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtale.

Arbejdssted vil være Bøgebakken 1, 4320 Lejre.

Søg stillingen Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!