Spirer søges til plejehjem i den vestlige del af Hedensted Kommune

Hedensted Kommune



Vi søger unge mellem 14 og 17 år, der har lyst til et fritidsjob på Øster Snede Plejehjem, Møllebo eller Nederbylund plejehjem.
Om jobbet og opgaverne
Vi kalder fritidsjobbet for “spirejob”. I et spirejob lærer du mere om hverdagen på et plejehjem og får via kontakten med de ældre et godt indblik i, hvad livet kan indeholde af store og små oplevelser og udfordringer fra ung til ældre. Samtidig møder du forskellige personalegrupper som social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker mv., så du får indtryk af, hvordan det er at arbejde inden for ældreområdet.

Du vil blive ansat på mellem 6-8 timer om ugen. Du vil som udgangspunkt arbejde to eftermiddage hver uge, og hver 3. lørdag eller søndag. Vi holder også nogle gange aftenarrangementer, hvor du kan blive tilbudt en vagt.

Dine arbejdsopgaver foregår primært sammen med de ældre beboere, og der vil være enkelte praktiske opgaver. Du skal bringe positiv energi, gode aktiviteter og nærvær ind i eftermiddagene for beboerne på plejehjemmet.

Arbejdsopgaverne kan for eksempel være:

  • Højtlæsning
  • Gåture
  • Spille spil
  • Spille musik eller synge for og med beboerne
  • Borddækning, folde servietter mv.
  • Lettere praktiske opgaver som dække bord, rydde op, vande blomster, lægge vasketøj sammen mv.

Vores forventninger til dig
Du skal først og fremmest være interesseret i andre mennesker, have lyst til og mod på at snakke løs med ældre mennesker. Du skal være interesseret i at hjælpe dem med mindre dagligdags opgaver. Du skal være imødekommende og mødestabil.

Derfor skal du vælge os
Vi aftaler arbejdstiden og placeringen af timerne, så vi er sikre på, at skolegang og fritidsjob passer sammen. Arbejdstid og opgaver hænger sammen med, hvor gammel du er, og om du er færdig med grundskolen.

Du er lønnet efter overenskomst og omfattet af ferielovens regler.

Som ansat i et spirejob, får du tilknyttet en mentor, der kan fortælle om arbejdet og hverdagen, og hjælpe dig med at komme godt i gang på arbejdspladsen. Ved ansættelsen får du udleveret en spire T-shirt, som du skal bære når du er på job. Så kan beboere, pårørende og personale se, at du er ansat i et fritidsjob i Hedensted Kommune.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål
Kan du sende en mail til Rikke Heiner Häuser, leder af Nederbylund Plejehjem - e-mail .

Ansøgning
Send din ansøgning senest den 6. maj 2024.

Om os
Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling.

I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør, at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Derfor arbejder vi ud fra fem pejlemærker med borgerens oplevelse i centrum. Du finder pejlemærkerne her: https://www.hedensted.dk/media/5163845/Pejlemaerker.pdf.

Afdeling: Nederbylund Plejehjem

Ansøgningsfrist: 06 May 2024

Placering: Plejehjem i den vestlige del af Hedensted Kommune


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøg inden 3 dage (06.05.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 3 dage (06.05.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!