Pædagog eller social- og sundhedsassistent

Lejre Kommune



De sociale tilbud til borgere med udviklingshandicap i Lejre Kommune søger en medarbejder, som er nysgerrig på at tilbyde borgerne et aktivt og selvstændigt liv.
Har du fagligt mod til at indgå i et dynamisk og målrettet team?
Kan du arbejde løsningsfokuseret og reflekterende?
Kan du opbygge den nærværende og engagerende relation?
- Så er du måske vores kommende medarbejder

Om jobbet – i Botilbuddet Bramsnæsvig.
Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At støtte den enkelte til et liv der giver mening for personen selv – Et liv der leves så aktivt og selvstændigt som muligt.
  • At insistere på den enkeltes udviklingspotentiale, og bistå på de områder, hvor vedkommende har særlige behov og ønsker.
  • At reflektere over egne grundlæggende antagelser og sprogbrug i det daglige samarbejde omkring borgerne
  • At være aktiv i den løbende faglige eksterne supervision, for der igennem at udvikle fælles faglige tilgange.
  • At arbejde procesorienteret med digital dokumentation og pædagogisk handleplansarbejde.
  • At arbejde med hele det liv, den enkelte beboer indgår i, herunder at sikre god kontakt til pårørende og andre samarbejdspartnere.

Om dig:
Vi ønsker os en kollega som:

  • Er uddannet pædagog eller social- og sundhedsassistent.
  • Er fleksibel og tænker kreativt i opgaveløsningen, med borgeren i centrum
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Kan prioritere i opgaverne
  • Kan arbejde løsningsfokuseret i det daglige samarbejde
  • Er mødestabil og har lyst til at arbejde dag, aften, weekend-og helligdage

Om os – du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads med fokus på høj faglighed og mulighed for professionel udvikling
Med neuropædagogik, som fælles referenceramme er vi en faglig stærk sammensat gruppe af medarbejdere. Vi har et dagligt fokus på at understøtte og samarbejde om udvikling af en pædagogisk praksis, der skaber livsmuligheder for den enkelte borger uanset handicap

De sociale tilbud til borgere med udviklingshandicap er en række botilbud efter almenboligloven §105 og serviceloven §85 og §83. Tilbuddene består af Bofællesskaberne for voksne med udviklingshandicap samt Botilbuddet Bramsnæsvig.

Vi er organiseret under Center for Job og Social i Lejre kommune.

I tilbuddene bor der i alt 45 voksne borgere med udviklingshandicap og/eller social-kognitive udviklingsforstyrrelser. Borgerne er fordelt i 6 enheder alle med egne lejligheder.

Som medarbejder er du i udgangspunktet primært knyttet til et botilbud og en enhed.

Borgerne i tilbuddene har generelt behov for pædagogisk støtte til mange af deres daglige funktioner. En støtte som vi giver ud fra en neuropædagogisk forståelsesramme, hvor vi skaber positive resultater sammen med den enkelte borger, og understøtter at vi har et fagligt fokus, i en forståelse for den enkeltes situation.

Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø og den gode tone. Vi arbejder bevidst og aktivt med arbejdspladsens Sociale Kapital. Der er vigtigt for os, at vi alle sammen bidrager til et arbejdsmiljø, hvor vi både kan dele og arbejde med dynamikken i succeserne, samt det der er svært at tale om.

Løn og ansættelse:

  • Den ledige stilling er på Botilbuddet Bramsnæsvig og til besættelse 1. juni 2024 eller efter aftale.
  • Stillingen er på 37 timer/uge eller efter aftale
  • Arbejdstiden er aktuelt i tidsrummet mellem kl. 7 – 23 med vagt hver anden weekend.
  • Du vil blive ansat efter gældende overenskomst
  • Der indhentes straffeattest på ansøger som indstilles til stillingen.
  • Vi forventer at afholde samtaler i uge 21.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Kirsten Hagelund Jensen på tlf. nr. 3061 3296 eller Teamleder Stine Boesen på tlf. nr. 2939 5306.

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 13. maj 2024 kl. 12:00.

Arbejdssted vil være Tjørnevangen 11, 4070 Kirke Hyllinge.

Søg stillingen Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 13.05.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 13.05.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!