Vi søger dig der er ergoterapeut, og får energi i det nære arbejde med mennesker med demens!

Rudersdal Kommune



Er du ergoterapeut og brænder for demensområdet?

Ønsker du at være en del af en arbejdsplads i rivende udvikling, med høj normering og fleksible arbejdsvilkår?

Så kom og være en del af vores fællesskab i Æblehaven!

Vi er et godt match hvis du

  • er uddannet ergoterapeut med viden om ældreområdet
  • brænder for demensområdet, eller for de borgere der ikke passer ind i kasser
  • er god til at skabe relationer og være nysgerrig på borgernes oplevelse af verden
  • kan forene en sundhedsfaglig tilgang med rehabiliterende aktiviteter
  • trives med tværfagligt samarbejde med borgeren i centrum

Om jobbet
Du vil blive en del af et tværfagligt team, hvor vi arbejder ud fra Tom Kitwoods personcentrede omsorgsfilosofi, og værdsætter og anerkender Æblehavens beboere som unikke mennesker med ret til selvbestemmelse. Det betyder, at vi i vores daglige arbejde sætter personen med demens i centrum fremfor sygdommen, og at vores omsorg og pleje tilrettelægges ud fra den enkeltes perspektiv, livshistorie, vaner og psykologiske behov.

Som medarbejder i Æblehaven skal du have mod på et job hvor ingen dage er ens, og hvor du skal kunne være nærværende og skabe ro, sikre hjemlighed og meningsfulde aktiviteter sammen med beboerne. Til gengæld får du stor faglig frihed og mulighed for at sætte dit præg på opgaveløsningen.

Dine arbejdsområder

  • ADL vurderinger
  • Dysfagivurderinger
  • Sansestimuli udfra viden om sanseintegration
  • Forflytninger
  • Hjælpemidler
  • Dokumentation
  • Sidemandsoplæring og inddragelse af andre faggrupper
  • Planlægning og facilitering af meningsfulde aktiviteter med beboerne, både individuelt og i grupper
  • Opsøgende sparring både tværfagligt og monofagligt med vores tværgående ergo-fysioterapeuter på Frydenholm

Vi arbejder alle med fokus på bl.a. personcentreret omsorg, hverdagsrehabiliterende aktiviteter og tæt samarbejde med pårørende. Afhængig af din profil vil det være muligt at få videreuddannelse indenfor b.la, dysfagi, forflytning eller Marte Meo. Hvis du ikke allerede har kendskab til områderne, kan vi tilbyde dig introduktion og oplæring.

Hvad du kan forvente af os
Vi tilbyder et job med medindflydelse på egen hverdag. Vi har rammerne og en højere normering til at kunne have fokus på dét der virker for beboerne.

Vi vægter højt at være fagligt nysgerrige og bringe vores forskellige faglige og personlige kompetencer i spil, for at sikre den mest optimale løsning for den enkelte beboer. Vi tror på at vi lykkes bedst i fællesskab og skaber derfor rum for at kunne lære af hinanden og dele vores erfaringer på tværs af faggrupper med det for øje at sikre vores beboeres trivsel.

Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring fra demensspecialet, så længe du har lyst til at lære nyt og udvikle dig – så skal vi nok sikre, at du bliver klædt på til opgaverne gennem faglige redskaber og sidemandsoplæring.

Kom til samtale og hør meget mere om hverdagen hos os!

Om os
Vores samlede center består af Frydenholm med 59 plejeboliger samt Bofællesskabet Æblehaven med 24 skærmede boliger til borgere med demens samt Dagcenter Frydenholm og Dagcenter Skovvang, som er tilbud til hjemmeboende, også borgere med demens. Vi lægger vægt på at sikre meningsfulde aktiviteter og samvær i hverdagen, gennem tæt tværfagligt samarbejde og afprøvning af nye tiltag ud fra borgernes behov og ønsker. Derudover arbejder vi med fokus på tæt pårørendesamarbejde og gode overgange på tværs. Vi er beliggende på Kongevejen i Holte, i naturskønne omgivelser og med gode forbindelser til offentlig transport.

Se mere på afdelingens hjemmeside: https://www.rudersdal.dk/aeblehaven eller på: https://www.rudersdal.dk/plejecenter-frydenholm

Som kollega hos os, skal du kunne se dig selv i Rudersdal Kommunes strategi om at ”vi lykkes kun i fællesskab”, som bygger på 5 stærke værdier:

#1 – Vi har et stærkt borgerblik
#2 – Vi har fælles mål og ansvar
#3 – Vi arbejder sammen på tværs
#4 – Vi bygger vores organisation på tillid
#5 – Vi er ambitiøse og har mod på at prøve noget nyt

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er fra d. 1.7 eller snarest muligt. Timetallet er på 30-37 fortrinsvis i dagvagt, men der kan tilbydes forskudte vagter hvis det ønskes. Du er velkommen til at kontakte Centerchef Signe Haldgran hvis du har nogle spørgsmål eller vil kigge forbi på:

Ansøgning og samtaler
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor. Vi holder samtaler løbende, så send endelig din ansøgning afsted.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Sus Kjær

afdelingsleder


Tlf.: 72683714

Ansøgningsfrist:

22. maj 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 22.05.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 22.05.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!