Aktiv og tålmodig hjælper søges til yngre mand i Valby

DUOS



Aktiv og tålmodig hjælper søges til yngre mand i Valby

Type
Handicapområdet
Overview
Vil du arbejde som handicaphjælper? Trives du godt med at arbejde både nat og dag i lange vagter? Så er denne stilling måske noget for dig!

Om opgaven
Stillingen er hos en mand på 32 år, der bor i egen lejlighed i Valby. Han har cerebral parese, bruger sonde og sidder i kørestol. Om natten er han i respiratorisk maskebehandling. Hans interesser er fodbold, spille computer og klippe film han selv optager.

Manden har brug for hjælp både om dagen og natten. På en dagvagt hjælper du manden med alt det praktiske og med personlig pleje. Derudover kører du manden ud til aktiviteter i hans handicapbil, det kan f.eks. være til kørestolsfodbold eller ud på ture.

På en nattevagt er opgaven at overvåge mandens respiratoriske behandling, og vagten er derfor som vågen nattevagt.

Om dig
Du har erfaring med at arbejde med personlig pleje, og du har kørekort, så du kan køre mandens handicapbil.

Som menneske er du tålmodig og rolig, og du trives godt med at arbejde 1:1 med en borger.

Det er ikke et krav at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

Som respiratorisk handicaphjælper vil du blive aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling.

Vagter:
Stillingen er på 24 timer om ugen fordelt på 2 vagter. Det drejer sig primært om torsdag dagvagt og søndag vågen nattevagt.

Arbejdstiden ligger primært som følger:

Dagvagt torsdag kl.: 09.00 – 22.00

Vågen nattevagt søndag kl. 22.00 – 09.00

Da du er en del af et team hos borgeren, forventes det, at du er fleksibel og har mulighed for at dække ekstra vagter i forbindelse med ferie og sygdom.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!