Faglært social- og sundhedshjælper til Pleje & Rehabilitering Trige, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Pleje og Rehabilitering Trige, Aarhus Kommune søger en dedikeret, faglig dygtig og sød kollega, der har lyst til at gøre en forskel for ældre borgere - så motiveres du af at understøtte borgere i at vedligeholde deres funktionsevne og helbred, så de i videst muligt omfang kan leve det liv de ønsker?

Så er du den kollega vi mangler!

Du vil i Pleje og Rehabilitering Trige, opleve et socialt stærkt funderet team med stort fokus på faglig understøttelse og sparring med hinanden i udførelsen af det borgerrelaterede arbejde.

Du vil af samme grund blive en vigtig brik i forløbet omkring den enkelte borger, når du varetager hjælp i borgernes hjem. Du får opgaver, der passer til dine kompetencer og mulighed for at udvikle din faglighed. Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring er ikke essentielt, men vi forventer, at du er interesseret og villig til at lære, så vi sammen kan skabe det bedste rammer for de borgere, der hver dag har brug for vores uundværlige hjælp.

Der bliver udarbejdet et introduktionsprogram, der sikrer en tryg opstart og tid til at lære opgaverne at kende. Du vil ligeledes modtage følgeskab med nye kollegaer, kompetenceudviklende sygeplejerske og terapeut og få tilkoblet en mentor, der alt sammen sikrer, at du bliver oplært og introduceret på en god, sikker og tryg måde.

Kørekort er en nødvendighed.

Så har du lyst til et meningsfuldt job med gode kollegaer, hvor vi vægter samarbejde, humor, trivsel og et godt arbejdsmiljø højt – så send en ansøgning!

Vi gør opmærksom på at stillingen ligger indenfor det døgndækkede område, fortrinsvis i dagvagt. Der vil forekomme weekendarbejde hver 3. weekend med en ekstra weekend på et 12-ugers rul.

Kandidatens profil:

  • Du sætter faglighed højt, er idérig og udadvendt
  • Du har gode samarbejdsevner, er fleksibel og bidrager til kammeratskab og sammenhold.
  • Du er åben for forandringer og ønsker at understøtte Aarhus Kommunes vision om rehabilitering
  • Du er interesseret i faglig og personlig udvikling.
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du er nærværende, loyal og mødestabil.
  • Du har gerne, men ikke et krav, kendskab til dokumentationssystemet CURA

Derfor skal du vælge os:
Vi er et lille sammentømret team, hvor alle kender alle og understøtter hinanden i at sikre at vores borgere får den bedst mulige hjælp. Vi har et stærkt fokus på tværfaglig sparring, det gode arbejdsmiljø og psykologisk tryghed. Der er i teamet en humoristisk, men ordentlig, omgangstone krydret med faglig stolthed med fokus på kvalitetssikring og rehabilitering.

Vi sætter den faglige barre højt og følger den velfærdsteknologiske udvikling og byder velkommen til alt det, der kan bidrage positivt for borgere, pårørende og medarbejdere. Vi tør godt tænke nyt og ud af boksen. Vi vægter privatliv og arbejdsliv fungerer harmonisk og hjælper hinanden.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 15.06.24 eller tidligere.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 01.06.24.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. (obligatorisk afsnit)

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Hj.pl. Trige

Ansøgningsfrist: 01 June 2024

Placering: Gartnerparken 1-5, 8380, Trige, Denmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 01.06.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.06.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!