Mestringsindsats Socialafdelingen søger medarbejder

Favrskov Kommune



Har du erfaring med socialpsykiatri? Og vil du være en del af et team, hvor målgruppen er borgere med stort støttebehov i eget hjem? Så er det dig, vi har brug for.

Pr. 1. januar 2024 er mestringsindsatsen i Favrskov Kommune samlet på tværs af Handicap og Psykiatri og har fået ny leder. Vi er i gang med at forme, hvordan indsatsen skal se ud, men er langt fra på plads. Du skal derfor være indstillet på at være en del af de forandringer, der foregår i et samlet team på ca. 40 medarbejdere, dog delt på mindre teams.

Stillingen er i vores Team Udvidet, hvor målgruppen er borgere med psykiske funktionsnedsættelser med et dagligt støttebehov. Der kan f.eks. være tale om udslusningsforløb fra botilbud, unge der skal flytte hjemmefra eller for at undgå en indskrivning i botilbud.

Teamet yder støtte til borgere, der har behov for en mere indgribende støtte og ofte flere gange om dagen, også aften og weekend. Borgere, der bor i egen bolig og er visiteret til støtte efter § 85.

Du bliver en del af et team på syv medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og mange års erfaring. Teamet løser opgaver sammen og på tværs i teamet og dækker hele kommunen. Arbejdstiden er hverdage og weekender i tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 22, med skiftende vagter og skiftende dækning af dagene. Teamet dækker primært opgaver inden for psykiatri, der kan dog være opgaver indenfor handicap, og vi ser det derfor som en fordel med kendskab til begge målgrupper.

I mestringsindsatsen støtter vi borgeren i eget hjem eller via gruppeforløb. Indsatserne tager udgangspunkt i den enkelte borger og dennes individuelle behov for støtte og er alle under § 85. Vi arbejder med ydelsesbestillinger, mål og delmål. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og møder hver enkelt borger som et kompetent og selvstændigt menneske med individuelle håb, drømme og ønsker til livet.

Vi samarbejder i høj grad med både borgerne og andre, som har betydning for borgers liv. Vi tror på, at vi i et tæt samarbejde med borgeren understøtter livsmestring, uanset kompleksiteten af udfordringer og livshistorie. Dette kræver en helhedsorienteret indsats, samt respekt for den fælles retning i det kollegiale samarbejde. Vi ønsker derfor en kollega, der i samarbejde med os og den enkelte borger, har lyst til at træde de vigtige skridt i processen i en recoveryorienteret rehabiliterede indsats – hvor borgeren i høj grad skal være hovedaktør i eget liv og sættes i centrum for egen proces med udvikling og forandring.

Som vores kollega kan du forvente en arbejdsplads, hvor

  • du skal arbejde ud fra en recovery-orientereret tilgang
  • du bliver en del af en engageret og fagligt velfunderet medarbejdergruppe, der er tværfagligt sammensat
  • du vil modtage teambaseret supervision ved ekstern supervisor
  • du vil få en plads i et arbejdsmiljø, hvor faglig kompetenceudvikling og sparring prioriteres højt.

Vi forventer, at du som vores nye kollega

  • har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse
  • har erfaring med socialpædagogisk arbejde inden for socialpsykiatrien
  • kan arbejde teambaseret og løse opgaver som et team
  • kan træffe selvstændige faglige beslutninger og tilrettelægge egen arbejdsdag ud fra det behov opgaven dikterer
  • kan kommunikere respektfuldt og ligeværdigt – også i konfliktfyldte situationer
  • har stærke færdigheder inden for dokumentation og kan se det som et vigtigt led i samarbejdet med borgeren, og i borgerens udviklingsproces
  • er omstillingsparat og kan arbejde med og omkring det hele menneske
  • skal kunne balancere den professionelle indsats, spændt ud imellem omsorg og træning af mestringsstrategier og se værdien af begge
  • kan arbejde alene med de daglige opgaver.

Vi søger at besætte en fast stilling på 37 timer med opstart 1. august 2024, eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesforhold vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter en forhandling med den forhandlingsberettigede organisation og på baggrund af kvalifikationer.

Der indhentes udvidet straffeattest før ansættelse.

Vi indhenter referencer efter nærmere aftale inden endelig aftale om ansættelse.

Det er nødvendigt med kørekort.

Ansøgningsfristen er den 16. juni 2024, og det forventes, at der afholdes samtaler den 21. juni 2024.

Har du afklarende spørgsmål eller ønsker at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christina Vig Hjorth, efter den 21. maj 2024, på tlf. 23 26 58 23 eller

Hvis jobbet lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning via dette link www.favrskov.dk/job.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 16.06.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 16.06.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!