Social- og sundhedshjælper til Klinkby Bo- og Dagcenter

Lemvig Kommune



Pr. 1/6-24 søger vi en ny kollega.

Hvem er vi?
Lemvig Kommune har samlet demensenhederne på Klinkby Bo- og Dagcenter. Vi har 3 boenheder hver med plads til 8 beboere, et dagcenter samt Svinget (reminiscens lejligheder).

Det er også hos os, at kommunens demenskoordinatorer har kontor.

At vi udelukkende beskæftiger os med borgere med denne sygdom, både i dagcenteret og i vores boenheder betyder, at Klinkby Bo- og Dagcenter er blevet styrket som ressourcecentrum på demensområdet. Dette gælder bl.a. både indenfor viden og teknologi. Som eksempel herpå kan nævnes døgnrytmelyset, som både beboere og personale profiterer af.

Vi arbejder i hverdagen med personcentreret omsorg med forskellige tilgange til det enkelte menneske. Vi har afsluttet et kursusforløb med demensrejseholdet, hvor fokus er på nedbringelse af antipsykotisk medicin. Implementeringsplan er fastsat, og vi arbejder videre med demensrejseholdets metoder i hverdagen. Vi har fokus på beboerkonference og relationsarbejde. Vi ser flere komplekse forløb, som udfordrer og sætter tilgang og pædagogisk indsats i fokus.

Om dig:
Er du uddannet social- og sundhedshjælper, og har du lyst til at være med til at videreudvikle demensområdet i Lemvig Kommune, så er det lige dig, vi har brug for.

Hvis du har lyst til at arbejde med borgere med sygdommen demens, hvor der er mulighed for at få indflydelse på egen hverdag til gavn for både beboere og personale, så hører vi meget gerne fra dig – også selv om du måske ikke har erfaring med arbejdet blandt borgere med demens, selv om det naturligvis vil være en fordel.

Vi forventer, at du er faglig dygtig, fleksibel og kan arbejde selvstændigt men også indgå i et positivt samarbejde med kollegerne – også tværfagligt.

Du skal kunne tage ansvar samt være i stand til at strukturere og planlægge i en travl hverdag.

Vi ser gerne, at du herudover er engageret og har gå-på-mod, at du vil tage udfordringer op.

Da IT bliver stadig mere integreret i det daglige arbejde, vil det absolut være en fordel at have god flair herfor.

Om stillingen:
Timetallet på gennemsnitligt 28-30 timer ugentligt.

Vi lægger vægt på at skabe en god hverdag for beboerne, ligesom vi også vægter et godt arbejdsmiljø.

Vi stræber efter at skabe en hverdag, der ligner en almindelig families hverdag så meget som muligt. Derfor bliver dine arbejdsopgaver en god blanding af personlig pleje og omsorg, madlavning, hjemlig hygge m.m.

Vi sætter fokus på trivsel, tryghed og stjernestunder. Beboerne har deres hjem her, og deri tager vi udgangspunkt. Derfor er et godt samarbejde med pårørende også i centrum.

Generel info:
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Har du lyst til at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte daglig leder Gitte From Flyvholm på tlf. 40 25 40 27.

Ansøgning:

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 27-05-2024 08:00.

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

Afdeling: Klinkby Bo- og Dagcenter

Ansøgningsfrist: 27 May 2024

Placering: Klinkby Bo- og Dagcenter / Klinkbyvænget 1, 7620, Lemvig


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 27.05.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 27.05.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!