Hjælper

DUOS



Oprettet: 07-06-2024

Job start: Mandag d. 01-07-2024

Annoncenr: 148653
JobId: 161738

Arbejdssted: 1909 Frederiksberg C

Køn:
MK

Kort beskrivelse
Handicaphjælper søges til 14-årig på Frederiksberg

Jobbeskrivelse
Vil du gøre en forskel for en pige på 14 år? Har du erfaring med pleje- og lift, eller kunne du tænke dig at få det? Så læs med her!

Om opgaven
Stillingen er hos en pige på 14 år, der har multihandicap, epilepsi og er kørestolsbruger. Hun har ikke noget sprog, men hun er god til at udtrykke sig nonverbalt. Hun er glad for musik og tegnefilm og nyder at komme på ture i naturen.

På en eftermiddagsvagt møder man ind på pigens skole i Virum og ledsager hende under kørslen hjem. Den primære opgave under kørslen er at observere og give medicin ved epileptisk anfald. Når man kommer til hjemmet, hjælper man pigen ind og hjælper med personlig pleje, mad og drikke.

Din vagt begynder når du er på pigens skole. Du får din togbillet til Virum refunderet af DUOS.

På en weekendvagt hjælper man pigen med at komme op og blive klar til dagen. Hun har brug for hjælp til personlig pleje, mad via sonde, bad og det praktiske. Da pigen bruger kørestol, bruges der loftslift i forbindelse med forflytninger. Herefter laver man aktiviteter sammen med pigen, det kan f.eks. være at se en film eller spille og lytte til musik, højtlæsning, gymnastikøvelser mm.

Om dig
Som menneske er du omsorgsfuld og rolig, og du er god til at skabe trygge og forudsigelige rammer.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med personlig pleje, men det vigtigste er, at du ønsker jobbet og gerne vil lære det, der skal til. Du behøver derfor ikke at have pleje - og lift erfaring, da du bliver oplært til opgaven.

I forbindelse med en ansættelse, skal du gennemføre e-learning kursus i medicinhåndtering, epilepsi, hygiejne og forflytninger samt et fremmøde kursus i førstehjælp.

Arbejdstid
Stillingen er i gennemsnit 14 timer om ugen. Hvis du kan arbejde færre timer, må du meget gerne byde ind alligevel. Anfør det blot i din ansøgning.

Arbejdstiden ligger på følgende tidspunkter:

Hverdage:
Onsdag: kl. 15.30 – 19.00 (du møder på skolen i Virum)

Torsdag: kl. 15.30 – 19.00 (du møder på skolen i Virum)

Fredag: kl. 15.30 – 19.00 (du møder på skolen i Virum)

Hver anden weekend:
Lørdag: kl. 08.00 – 11.00

Søndag: kl. 08.00 – 14.00

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Karina Lundsgaard på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!