Sundhedspersonale til Region Sjællands vaccinationscentre i Holbæk og Næstved

Region Sjælland



Vil du være med til at løfte den vigtige vaccinationsopgave i Region Sjællands vaccinationscentre?

Vi søger engagerede medarbejdere med sundhedsfaglig uddannelse, som har lyst til at deltage i regionens vaccinationsindsats i perioden medio/ultimo september 2024 indtil 30. november 2024

Region Sjælland planlægger foreløbigt at varetage vaccinationsindsatsen fra to centre i henholdsvis Holbæk og Næstved. Derudover vil der blive oprettet flere vaccinationssteder i regionen.

Der vil derudover blive etableret mobile enheder, som kører ud og vaccinerer de mest sårbare borgere i regionen.

Vi betjener regionens borgere ift. vores kerneopgave, som for nuværende er Covid-19 vaccinationer samt influenzavaccinationer.

Vi sætter en ære i at fremstå professionelle, imødekommende og serviceorienterede, og vi hjælper hinanden på tværs af centrene, så borgerne altid kan forvente den optimale service og kvalitet.

Der venter dig mange spændende opgaver
Et spændende og anderledes job på en arbejdsplads med en hel særlig opgave, hvor du møder dedikerede og dygtige kollegaer. Vores arbejdsklima er uformelt og præget af et stort tværfagligt engagement, hvor vi løser opgaverne i fællesskab. Hvis du ikke har erfaring fra området, vil du blive oplært i vaccinationscenterets arbejdsopgaver.

Vaccinecentrene vil have åbent kl. 8-19 alle ugens 7 dage., så weekendarbejde må påregnes. Arbejdstiden vil være i perioden fra 7.30 til 19.30, indenfor hvilken tidsperiode, der vil være vagter af forskellig længde.

Dine primære arbejdsopgaver vil være følgende:

  • Du skal vaccinere borgere i alle aldre
  • Du skal dispensere og administrere forskellige typer af vacciner.
  • Du skal varetage akutfunktion, observation og behandling af borgere på centeret og på udekørende funktioner.
  • Du skal håndtere IT systemer såsom Webreg, DDV og Fælles Medicinkort (FMK).
  • Du skal vejlede borgere og multifunktionelle kollegaer på et højt fagligt niveau.
  • Du skal udføre andre former for sundhedsfremmende opgaver, bl.a. observation af borgerne
  • Du har ansvar for at kerneopgaven udføres efter gældende lovgivning, retningslinjer og regler mm.

Vores forventninger til dig

  • Du har en sundhedsfaglig uddannelse med autorisation og det er en fordel, hvis du har kendskab til vaccinationsopgaverne i relation til COVID-19.
  • Du er smilende og imødekommende overfor borgerne.
  • Du møder borgerne med respekt og interesse, og du kan skabe hurtig kontakt.
  • Du er optaget af at give borgerne en professionel og sikker behandling.
  • Du motiveres af et tværfagligt miljø, hvor man hjælper hinanden.
  • Du har lyst til at udvikle vaccinationscentret, og du har blik for nye og bedre arbejdsgange.
  • Du skal være villig til at indgå i forskellige funktioner som fx håndtering af flow og koordinering af opgaver.
  • Du bidrager ansvarligt til fagligheden og til fællesskabet.
  • Du er optaget af det gode formål og er vedholdende ift. opgaveløsning.
  • Du er villig til at supportere ikke-sundhedsfaglige medarbejdere i vaccinationsopgaven.

Løn og ansættelsesforhold
Der er mulighed for at blive ansat som tilkaldevikar eller i en tidsbegrænset ansættelse på 8-37 timer om ugen indtil 30. november 2024

Når du uploader din ansøgning, vil du blive bedt om at forholde dig til, om du søger som tilkaldevikar eller som tidsbegrænset ansat.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til relevant gældende overenskomst.

Tilkaldevikaransættelse forventes at være fra den 16. september 2024.

De tidsbegrænsede ansættelser forventes at starte fra den 23. september 2024.

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen og det primære arbejdssted vil som udgangspunkt være i enten Holbæk eller Næstved.

Ansøgning
Send os din ansøgning sammen med relevante dokumenter snarest og senest den 21 juli 2024.

Vi gennemfører samtaler løbende og forventer at indkalde til virtuelle samtaler fra uge 25. Vi opfordrer til en hurtig fremsendelse af ansøgningen, da vi afslutter forløbet, når et tilstrækkeligt antal kvalificerede med sundhedsfaglig baggrund er ansat.

Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen afholder vi et virtuelt informationsmøde d. 2. juli 2024 fra kl. 16-17, hvor vi overordnet introducerer til vaccinationsindsatsen. Tilmelding foregår via dette link virtuelt informationsmøde, og fristen for tilmelding er d. 28. juni 2024.

Og ellers er du velkommen til at kontakte os på følgende mailadresse

Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: Lægevagt, nærklinikker, sæsonvaccination, special- og regionstandplejen og eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, der består af 1200 private aktører, som samlet set leverer knap 15 mio. ydelser årligt.

Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.

Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Du kan læse mere om strategien 2022 - 2025 Region Sjælland - For borgerne og ”Sundhedsaftalen”, som danner grundlaget for vores vision.

Du kan også se vores organisationsdiagram.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv

Søg jobbet

ARBEJDSSTED
Test- og vaccinecenter

QUICKNR.
035239

JOBTYPE
Deltid under 21 timer

OPSLÅET
10. juni 2024

ANSØGNINGSFRIST
21. juli 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
16. september 2024


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 21.07.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 21.07.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!