Ansvarlig og engageret sundhedsassistent søges til boenhed Seernaq

Kommuneqarfik Sermersooq



Handicap og Socialpsykiatri søger en faglig dygtig sundhedsassistent til Boenheden Seernaq. Har du hjertet på det rette sted, og vil du være med til at gøre en forskel for vores beboere, er det lige dig vi står og mangler som vores nye kollega.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 40 timer om ugen med start pr. 1. juli 2024. Din arbejdstid vil primært ligge i hverdage, hvor aftenvagter kan forekomme. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer, i at understøtte vores beboere i deres udvikling.

Boenheden Seernaq er en af vores større boenheder i Nuuk. Boenheden rummer 18 beboere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Boenheden består af 4 etager, hvor beboere og personalet er tilknyttet de enkelte etager. Beboerne har deres eget værelse og deler køkken og stue med resten af beboerne på samme etage. Din kerneopgave bliver at hjælpe beboerne til at udvikle deres psykiske, sociale og praktiske færdigheder, således de kan være så selvhjulpne som muligt. Du skal sammen med dine kollegaer støtte beboerne i at leve et godt og indholdsrigt liv, som de selv ønsker det. Udover vores 18 beboere består boenheden af ca. 23 medarbejdere som er sundhedsfaglig uddannede, pædagoger og ufaglærte.

Dine arbejdsopgaver:
· Sørge for at regler og retningslinjer overholdes

· Observation og opfølgning på medicinsk behandling hos beboere med psykisk lidelse

· At være vejleder for sundhedsfaglige praktikanter

· Undervisning/brush up ved temadage efter behov og ved relevante problemstillinger

Opgaverne i forbindelse med medicinhåndteringen løses i tæt samarbejde med boenhedens leder og souschef samt afdelingens sygeplejefaglig afdelingsleder, sundhedsfaglige konsulent, Ikaasaafik og Dronning Ingrids Hospital. Derudover samarbejdes der med handicapsagsbehandlere, afdelingens terapeutteam og kriminalforsorgen.

Vi forventer at du:
· er uddannet sundhedsassistent med bestået medicinkursus

· er omsorgsfuld og imødekommende, og ser, at det er vejen til et godt arbejdsmiljø

· har lyst til at udvikle dig selv og vores afdeling, så det gør en betydningsfuld forskel for beboeren

· arbejder selvstændig og i samarbejde med andre faggrupper

· kan undervise dine kollegaer i sundhedsfaglig dokumentation i samarbejde med souschefen og lederen

· kan give sundhedsfaglig sparring for de øvrige ansatte

· kan være den primære kontaktperson for kontakten til sundhedsvæsenet

· har overblik på aftaler

Om os:
I denne stilling vil du blive en del af et større fællesskab: Vi er en afdeling, hvor der er otte boenheder, fem bo kollektiver, to aktivitets- og samværstilbud samt tre støttekorps fordelt i Nuuk, Tasiilaq og Paamiut.

Vi tilbyder et spændende job i en afdeling som står overfor en stor udvikling. Denne udvikling handler bl.a. om grundig intro til dig som ny medarbejder, løbende sparring og faglige fællesskaber.

Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Tupârnak´ K. Raage tlf. +299 54 78 46 eller e-mail: tuki

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Ansøgning:
Ansøgning mærket medJob nr. 629-24, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 9. juli 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 09.07.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 09.07.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!