Pædagog eller social og sundhedsassistent

Lejre Kommune



Vi er De sociale tilbud til borgere med udviklingshandicap i Lejre kommune, hvor vi søger en kollega som er uddannet pædagog eller social og sundhedsassistent.
Kan du lide at gøre en forskel, sætter du en ære i din faglighed og borgeren i centrum?
Så er du måske vores kommende nye kollega.
De sociale tilbud til borgere med udviklingshandicap består af Bofællesskaberne og Bramsnæsvig, der er fordelt på 4 matrikler rundt i kommunen. De er alle bygget efter almenboligloven §105, hvor vi giver støtte efter servicelovens §85 og §83.

Stillingen er på Bramsnæsvig hvor der bor 27 mennesker i alderen 30-90 år.

Om jobbet – i Botilbuddet Bramsnæsvig.
Vi tilbyder dig et job:

  • Med borgeren i centrum, hvor vi hjælper med at skabe den bedste hverdag i et trygt og sikkert hjem
  • Hvor der bor mange glade og hjertelige mennesker, som også er med til at berige medarbejderens hverdag.
  • Med en mangfoldig beboergruppe med individuelle behov og ønsker.
  • Med en arbejdsdag som aldrig er ens, men meningsfuld.
  • Hvor der er frihed under ansvar til at planlægge dagen sammen med beboere og kolleger.
  • Hvor vi ser beboerens ressourcer og tror på, at det man kan selv – det skal man selv.
  • Hvor du arbejder med det hele liv og sikrer god kontakt til pårørende og andre samarbejdspartnere.
  • Hvor vi reflekterer over egne grundlæggende antagelser og sprogbrug i det daglige samarbejde omkring borgerne

Om dig:
Vi ønsker os en kollega som:

  • Er uddannet pædagog eller social og sundhedsassistent.
  • Er faglig velfunderet og kan omsætte fagligheden i praksis, gerne med erfaring med målgruppen.
  • Er omsorgsfuld med blik for den enkelte beboers behov.
  • Er relations kompetent og arbejder løsningsfokuseret.
  • Har lyst til at guide og støtte beboerne til det gode liv med udgangspunkt i beboeres habitus.
  • Er robust, omstillingsparat og stabil.
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret i en arbejdsdag, som kan ændre sig.
  • Er humoristisk, energisk og kan finde ro i dit nervesystem, da ro smitter.
  • Kender til neuropædagogik eller har lyst til at lære om dette.
  • Har gode skriftlige formuleringsevner og erfaring med IT på brugerniveau, gerne erfaring med KMD Nexus.
  • Arbejder loyalt ud fra de beslutninger der bliver taget i personalegruppen.
  • Er bevist om de tre P´er (professionel, personlig og privat)

Om os
Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads med fokus på høj faglighed og mulighed for professionel udvikling
Vi er pædagoger, social og sundhedsassistenter og andre omsorgsmedarbejdere, der med neuropædagogik, som fælles referenceramme er en faglig stærk sammensat gruppe af medarbejdere. Vi har et dagligt fokus på at understøtte og samarbejde om udvikling af en pædagogisk praksis, der skaber livsmuligheder for den enkelte borger uanset handicap

Vi er organiseret under Center for Job og Social i Lejre kommune.

I tilbuddene bor der i alt 45 voksne borgere med udviklingshandicap og/eller social-kognitive udviklingsforstyrrelser. Borgerne er fordelt i 6 enheder alle med selvstændige lejligheder.

Som medarbejder er du i udgangspunktet primært knyttet til et botilbud og en enhed.

Borgerne i tilbuddene har generelt behov for pædagogisk støtte til mange af deres daglige funktioner. En støtte vi giver ud fra en neuropædagogisk forståelsesramme, hvor vi skaber positive resultater sammen med den enkelte borger, og understøtter vi har faglig fokus i en forståelse for den enkeltes situation.

Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø og den gode tone. Vi arbejder bevidst og aktivt med arbejdspladsens Sociale Kapital. Det er vigtigt for os, at vi alle sammen bidrager til et arbejdsmiljø, hvor vi både kan dele og arbejde med dynamikken i succeserne, tillid og psykologisk tryghed, hvor der er plads til at du kan komme og være med til at præge din nye arbejdsplads.

Løn og ansættelse:

  • Den ledige stilling er på Botilbuddet Bramsnæsvig og til besættelse 1. juli 2024 eller efter aftale.
  • Stillingen er på 37 timer/uge
  • Arbejdstiden er aktuelt i tidsrummet kl. 7 – 23 med vagt hver anden weekend.
  • Du vil blive ansat efter gældende overenskomst
  • Der indhentes straffeattest på ansøger som indstilles til stillingen.
  • Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Stine Boesen på tlf. nr. 2939 5306 eller Teamleder Kirsten Hagelund Jensen på tlf. nr. 3061 3296.

Send din ansøgning snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtale.

Arbejdssted vil være Tjørnevangen 11, 4070 Kirke Hyllinge.

Søg stillingen Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!