To pædagoger til Børnehaven i Vandkanten

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 23.08.2025

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Har du et særligt blik for børn i udsatte positioner og vil du være en del af et godt og engageret fællesskab, som er nysgerrige på børnenes perspektiv? Så søger Børnehaven i Vandkanten lige nu to pædagoger, og du har derfor nu chancen for at blive en del af et højkvalitets dagtilbud. Vi arbejder fagligt målrettet for at skabe den bedste dagligdag for vores børn og du kan være med til at sætte dit præg på vores fortsatte udvikling.
Vandkanten er børnenes sted, og vi lægger vægt på at skabe en tryg, sjov og god hverdag med trivsel, udvikling og læring - sammen med kollegaer vil din opgave være, at have et særligt fokus på børn i udsatte positioner.

Dine opgaver hos os
Vi udvikler pædagogikken og hverdagen sammen, og du har frihed til at sætte dine kompetencer i spil og sætte dit pædagogiske aftryk på hverdagen. Vores arbejde tager afsæt i forskning om udvikling af inspirerende læringsmiljøer og kvalitetsudvikling i daginstitutioner. Vi vil gerne skabe en anden slags hverdag og prøve forskellige ting af. Vi har ikke alle svarene, og vi håber derfor, at du har masser af gå-på-mod og ikke er bange for at afprøve nyt.

Hos os er alle medarbejdere vigtige aktører som kulturbærere for både den pædagogiske kvalitet samt for den attraktive arbejdsplads.

Fokuspunkterne for os er nærvær for børnene, sprogstimulering med UGLe-strategien, gode og udfordrende læringsmiljøer og en god hverdagsstruktur for børnene.

Vi ønsker os
En nærværende og nysgerrig pædagog med et særligt blik og viden omkring, hvordan der arbejdes med børn i udsatte positioner. Du skal være fagligt godt funderet og have en viden, så børnene får udfordret deres potentialer.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Et godt og givtigt arbejdsfællesskab. Vi lægger vægt på den åbne og ærlige dialog og konstruktiv og positiv feedback.

Vi er et engageret team af 12 uddannede pædagoger, en pædagogisk assistent og seks pædagogmedhjælpere. For 3 år siden flyttede vi i vores skønne institution i det nye Sydhavnen, tæt på den nye metro, Fisketorvet og Rådhuspladsen.

Der prioriteres tid til to timers forberedelse om ugen til uddannede personaler, så der er tid til planlægning af de pædagogiske aktiviteter og arbejde med f.eks. handleplaner.

Der er mulighed for at vælge en bred vifte af efteruddannelse og deltage i faglige netværk i klyngen. Vi har to pædagogiske dage om året - en i eget hus samt en fælles for vores klynge.

Lidt om os
Vi er en integreret institution med tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, vi har 36 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn.

Vandkanten er en daginstitution for børn mellem 0–6 år på Engholmene i det Nye Sydhavnen og vi er en del af Klynge G.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Vi har to stillinger på 37 timer ugentligt med ansættelse fra den 1. spetember eller snarest herefter.

Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Mere information
Du kan læse mere på vores hjemmeside Vandkanten.

Du er også velkommen til at kontakte pædagogisk leder Christina Vorsholt på 29 12 52 73 for at aftale et besøg – du vil blive mødt med smil og godt humør.

Du bedes vedhæfte uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter, når du søger stillingen.

Søg via linket senest lørdag 23. august 2025
Vi holder løbende samtaler.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.08.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.08.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!