Assisterende afdelingsleder til landets eneste specialafsnit for patienter der bor på bosted

Region Hovedstaden



Har du lyst til, i samarbejde med oversygeplejersken, at få medansvaret for ledelse, drift og udvikling af sygeplejen på landets eneste afsnit for patienter der bod på botilbud? Her får du mulighed for at blive en del af et team på landets største psykiatriske center, hvor patienten er i centrum. Vi har et vedvarende ønske om at dygtiggøre os, og om at forbedre behandlingstilbuddene for patienterne.

Interesseret? – Så læs med her!

Jobbet og dine ansvarsområder
Som assisterende afdelingsleder skal du i samarbejde med oversygeplejersken varetage de ledelsesmæssige og koordinerende funktioner, som er forbundet med det daglige arbejde i afsnittet. Du skal være med til at støtte og udvikle den enkelte medarbejder, såvel som den samlede personalegruppe i forhold til at løfte kerneopgaven samt sikre trivsel på afsnittet.

I samarbejde med oversygeplejersken har du mange opgaver, men de primære er at:

  • Sikre den daglige drift.
  • Hjælpe til med kliniske opgaver og hjælpe til, hvor personalet og patienterne har behov.
  • Sikre personalets trivsel og understøtte tiltag der kan fremme arbejdsmiljø og sikkerhed hos personalet.
  • Introduktion og onboarding af nyt personale.
  • Sikre at udviklingstiltag bliver implementeret og vedligeholdt.

Vores afsnit:
Patienterne på A3 har typisk komplekse sygdomsforløb med psykiske lidelser, og kan også have somatisk komorbiditet, retslige foranstaltninger og misbrug, der kræver et tværsektorielt samarbejde.

Vi ligger fysisk placeret i flotte, nybyggede rammer på Bispebjerg Hospital, og er en del af Psykiatrisk Center København. Afsnittet har plads til 16 patienter og det særlige ved A3 er, at alle vores patienter bor på botilbud.

Vi har et tæt tværsektorielt samarbejde med det ambulante botilbudsteam, kommunen, samt de botilbud som patienterne bor på.

Vi er ca. 30 medarbejdere der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger, læger, socialrådgiver samt en fysio- og ergoterapeut. Personalegruppen har bred psykiatrisk erfaring, og arbejder i det daglige med stor fleksibilitet og recovery-orienteret, med udgangspunkt i det enkelte menneske.

Vores forventninger til dig:
Vi forventer, at du har erfaring med psykiatrisk sygepleje, og du har gerne erfaring samt lyst til ledelse og evt. videreuddannelse - eller lyst til at indgå i et ledertalentforløb. Derudover forventer vi, at du:

  • Gerne har erfaring med udvikling og har evne til at vejlede og involvere medarbejderne.
  • Kan være stedfortræder i oversygeplejerskens fravær.
  • Har evne til at skabe ro og overblik i en travl og uforudsigelig hverdag.
  • Har evne og lyst til at sikre, at alle har et godt arbejdsmiljø, der bygger på anerkendelse, åbenhed og gensidig respekt.

Vores værdier og hvad vi tilbyder

  • Du bliver en del af en arbejdsplads som tilbyder en god omgangstone, fokus på work/life balance og fordeling af opgaver, med respekt for den enkeltes kapacitet og evner.
  • Vi kan godt lide et smil og en sjov kommentar, og vægter, at samarbejde foregår i en tillidsfuld atmosfære, hvor vi er sammen om opgaven med hvert vores ansvar.
  • Et personligt tilpasset introduktionsforløb, som matcher dine kompetencer, erfaringer og ønsker, samt mentorforløb.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse pr. 1. august 2024 eller efter aftale.

Som sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Som social- og sundhedsassistent ansættes du i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten

Er vi dine nye kollegaer?
Så send din ansøgning, CV og uddannelsespapirer via linket senest d. 11. juli 2024.

Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller har lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Cæcilie Vittrup-Jørgensen på telefon: 21205122

Du kan læse mere om ’Psykiatrisk Center København her’ eller om Region Hovedstadens Psykiatri, som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 11 Jul 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 11.07.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 11.07.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!