SSA eller SSH søges til aftenvagt på plejehjem med stor viden og faglighed om psykiatri.

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Sosu-assistent eller sosu hjælper i aftenvagt søges til et plejehjem i skønne omgivelser.

Stillingen er i rullet 5-2 (dvs. 5 arbejdsdage – 5 fridage, 2 arbejdsdage – 2 fridage)

Der arbejdes hver 2. weekend. Ønskes der fuld tid taler vi om hvordan timerne kan lægges.

Som aftenvagt tilknyttes du som udgangspunkt èn afdeling. Dette sikrer at man kender sine beboere, pårørende og kolleger rigtig godt.

Vi søger 2 nye kolleger, hvoraf den ene stilling er i almen afdeling. Den anden vil være i afdelingen med særligt fokus på psykiatri.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område, og der kan forekomme få vagter i et andet vagtlag efter ønske.

Vi forventer af en ny kollega:

  • At du har lyst og kendskab til ældreplejen og meget gerne forløbsmodellen og Cura
  • At du sætter faglighed højt
  • At du er iderig og kan se muligheder
  • At du virkelig brænder for dit fag, ser muligheder og er ambitiøs på beboerens vegne
  • At du er udadvendt, da du i dagligdagen vil få stor kontakt med beboere, pårørende og kolleger
  • At du er positiv og stabil
  • At du kan handle selvstændigt
  • At du har gode samarbejdsevner
  • At du bidrager ind i et godt arbejdsmiljø.

Derfor skal du vælge os:
Vi synes selv vi er et rigtig dejligt plejehjem. Både for vores beboere, pårørende og for medarbejdere.

I alt har vi 3 afdelinger med i alt 72 beboere. Vi erstolte af vores plejehjem, og går glade på arbejde. Vi er et team bestående af sosu-personale, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, ernæringsassistenter, husassistenter, aktivitetsmedarbejder og oplærings vejleder inkl en masse dygtige elever.

Vi lægger stor vægt på grundig introduktion med en fast mentor.

Derudover vil du møde et hus :

  • Hvor beboernes livskvalitet er i centrum.
  • Hvor vi altid arbejder efter borgers mål.
  • Hvor vi har et rigtig godt samarbejde med beboere og pårørende.
  • Hvor tværfagligt samarbejde udgør helheden omkring borgerforløbet.
  • Hvor vi kan tilbyde kompetenceudvikling både ved sidemandsoplæring og ved deltagelse i kurser mm.
  • Hvor innovation og velfærdteknologi trives.
  • Hvor der er et lærende miljø med studieunit.
  • Hvor vi har tæt og godt samarbejde med plejehjemslægen
  • Hvor godt kollegaskab skaber en god dag.
  • Hvor vi insisterer på et godt arbejdsmiljø og en god stemning

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceforstander Maria Leegård

Ansøgning
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Plejehjem Skelager

Ansøgningsfrist: 11 July 2024

Placering: Skelagervej 35-45, 8200, Aarhus N, Denmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 11.07.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 11.07.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!