Social- og sundhedshjælper - Løsning plejehjem

Hedensted Kommune



Engageret, positiv og initiativrig social- og sundhedshjælper søges til Løsning plejehjem.
Om jobbet og opgaverne
Løsning Plejehjem er et stort hus, der rummer et plejehjem, Rehab- og Akutcenter, akut teamet, daghjem samt et produktionskøkken, der både laver mad til huset samt til borgere der er visiteret til madservice.

Vi søger en medarbejder, der brænder for at sætte struktur på hverdagen, i samarbejde med kollegaer og beboere på plejehjemmet. Hverdagen byder på forskellige opgaver som personlig pleje samt deltagelse i daglige aktiviteter. Vi benytter hinandens ressourcer på kryds og tværs, hvilket resulterer i, at du i enkelte tilfælde skal hjælpe i daghjemmet.

Vores forventninger til dig
Vi forventer at du:

  • Bidrager til at give beboerne en god dag.
  • Er struktureret og kan bevare roen og overblikket.
  • Er samarbejdsvillig og har en innovativ tankegang.
  • Er fleksibel i forhold til opgaver og vagter.
  • Er imødekommende og smilende.
  • Kan rumme forskelligheder og se muligheder frem for begrænsninger.

Derfor skal du vælge os
Vores plejehjem er et sted, hvor der er plads til forskelligheder, innovative tankegange og kreativ udfoldelse. Alle bidrager til at give beboere en god og indholdsrig dag, med udgangspunkt i både fællesskabet og den enkelte. Sammen med køkkenpersonalet og beboerne, skaber vi positive fællesskaber med måltidet i centrum, hvor der er fokus på det sociale måltid i hjemlige og trygge rammer. Vi er aktive med beboerne i og udenfor plejehjemmet, der hvor det kan lade sig gøre og det er meningsfyldt.

Vores personale består af en centersygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, social -og sundhedshjælpere, elever samt timeafløsere. Vi samarbejder på tværs, bringer hinandens kompetencer i spil og alle har ansvaret for at alle har en god dag.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål
Har ovenstående vagt din interesse og har givet anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Lina Lindstrøm Mortensen på telefon 24 63 61 94 eller planlægger Tina Dyring Bro på telefon 23 44 48 12.

Ansøgning
Stillingen er på 30-32 timer ugentlig.

Ansøgningsfrist er den 3. juli 2024.

Samtaler afholdes løbende, og når den rette er fundet til jobbet, vil opslaget blive fjernet.

Om os
I Hedensted Kommune møder vi borgerne med nysgerrighed og interesse for deres situation, med det klare ønske at kunne give den støtte, vejledning og rådgivning, der er behov for. Og altid i afgrænsede indsatser, da livskvalitet ligger i at kunne selv.

Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling. Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne. Vi gør det ved dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen, og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes. Det kræver nogle gange risikovillighed, og det er vi helt med på. I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Derfor arbejder vi ud fra fem pejlemærker med borgerens oplevelse i centrum. Du finder pejlemærkerne her: https://www.hedensted.dk/media/5163845/Pejlemaerker.pdf

Afdeling: Løsning Gruppe 1

Ansøgningsfrist: 03 July 2024

Placering: Sneppevej, 8723, Løsning


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 2 dage (03.07.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 2 dage (03.07.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!