Fast nattevagt til Birkelse Plejecenter

Birkelse Plejecenter



Birkelse Plejecenter søger fast nattevagt

Er du vores nye kollega? Er du uddannet Social- og Sundhedshjælper eller Social- og Sundhedsassistent, mestrer du at have det faglige overblik og være frisk på en afvekslende hverdag? Så har vi jobbet til dig her på Birkelse Plejecenter. Plejecenteret er en del af Danske Diakonhjem. Hovedkontoret findes i Vejle.

Birkelse Plejecenter består af en forholdsvis lille, men kompetent personalegruppe, bestående af forstander, økonoma, pedel, rengøringspersonale, sygeplejerske, SSA, SSH, ufaglærte mm.

Vi søger netop nu en Social- og Sundhedshjælper eller Social- og Sundhedsassistent, der sammen med det øvrige personale skal skabe gode og sikre rammer, pleje og omsorg for de ældre beboere. Du vil opleve, at der er en stor grad af frihed til at iværksætte meningsfulde tiltag, og du forventes at kunne deltage ligeværdigt i faglig sparring med kollegaer. Du får mulighed for at sætte dit personlige præg på et godt arbejdsmiljø med ordentlighed, rummelighed og imødekommenhed.

Vi søger en medarbejder som:

Har lyst til og er motiveret for at arbejde med ældre mennesker

Vil være en aktiv del af at skabe et individuelt defineret godt liv for denne gruppe af befolkningen med fokus på det gode hverdagsliv

Er uddannet Social- og Sundhedsassistent eller Social- og Sundhedshjælper

Er proaktiv, autentisk, engageret, kvalitetsbevidst og faglig ansvarlig

Har gode relationelle og kommunikative kompetencer, og altid er nysgerrig på andre mennesker

Vægter arbejdsmiljøet højt

Er god til at strukturere, planlægge og udføre opgaver

Har kendskab til arbejdet med ældre borgere eller har interesse for området

Trives i en ofte uforudsigelig hverdag

Jobbet bliver med sikkerhed spændende, lærerigt, overraskende, krævende og givende. Der vil være oplæring i introperioden, der tilpasses kompetencer og erfaring. Vi har nærvær og omsorg som pejlemærker, og beboeren er altid i centrum.

Vi søger en kommende medarbejder, som også kan tage afsæt i vores værdier, som bl.a. er at:

Vi betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt.

Vi styrker det enkelte menneskets identitet og betragter hinanden ligeværdigt.

Vi respekterer andres holdning, mening, værdier og levevis.

Vi giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.

Dette er en unik mulighed for et meningsfyldt job, hvor du selv er med til at sætte rammerne, og skabe en meningsfuldt HJEM, på et plejecenter, hvor mottoet er: "Det behøver ikke være kedeligt at blive gammel… ".

Vi kan tilbyde:

Udvikling og konstant optimering

En velfungerende organisation, der står bag et veldrevet plejecenter

Gode kollegaer, der har fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø

Værdier, som vægtes højt og til stadighed holdes op imod praksis

Dejligt samarbejde med de ældre, unikke mennesker, som er beboere hos os

Sundhedsordning og andre personalegoder

Stillingerne er på 30-37 t./uge og vil være i nattevagten. Der planlægges arbejde hver 2. weekend. Der er mulighed for at forhandle om arbejdstidens længde og tilrettelæggelse.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst og kvalifikationer. Ønsker du at vide mere om stillingen, kan forstander Frank Johansen eller afdelingssygeplejerske Hanne Jensen kontaktes på eller 98243100.

Ansættelsesstart: snarest muligt eller d. 1/9 2024

Ansøgningsfrist: d. 12.07.2024 kl. 12.00

Samtaler vil foregå d. 18.07.2024 på Birkelse plejecenter, og indkaldelse sendes på mail ca. d. 14.07.2024. Vær derfor opmærksom på mailen denne dag.

Se ligeledes på vores hjemmesider www.birkelse-plejecenter.dk samt www.diakonhjem.dk

Ansøgningsfrist
12.07.2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 12.07.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 12.07.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!