Vågen nattemedarbejder til botilbud for voksne med funktionsnedsættelser, Fredsskovvej i Dianalund | Københavns Kommunes hjemmeside
Københavns Kommune
Vågen nattemedarbejder til botilbud for voksne med funktionsnedsættelser, Fredsskovvej i Dianalund
Trives du med natarbejde? Og kan du arbejde med voksne mennesker, som har autismelignende udfordringer og lavt kognitivt funktionsniveau? Så er du måske vores nye kollega, som vi vil glæde os til at byde velkommen.
Fredskovvej og vores beboere
Fredskovvej ligger i naturskønne Dianalund og er et botilbud for voksne med autismelignende udfordringer og lavt kognitivt funktionsniveau kombineret med forskellige psykiske problemstillinger. Enkelte af vores beboere kan have udadreagerende adfærd, hvis de ikke føler sig forstået eller hørt.
Ligesom alle andre har vores borgere brug for at blive set, hørt og forstået, og det er derfor det fælles etiske kompas, som vi alle arbejder udfra hver dag - og nat.
Kom med indenfor på Fredskovvej: https://www.video.kk.dk/video/102443611/fredskovvej-2
Om jobbet
Som nattemedarbejder hos os indgår du i et såkaldt 7-7 rul sammen med vores anden nattemedarbejder. Det betyder, at du i lige uger har fri, og i ulige uger arbejder du mandag til søndag nat.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at
- tage dig af beboernes behov i løbet af natten samt sikre, at de får den omsorg og hjælp, de har brug for
- yde støtte til personlig pleje (fx tandbørstning)
- mindre rengøringsopgaver
- forberedelse af morgenmad og diverse køkkenopgaver
- varetage praktiske opgaver af forskellig karakter
- mindre dokumentationsopgaver
Vi leder efter dig, som
- har en etisk velfunderet og respektfuld tilgang til de mennesker, som du arbejder med
- bidrager engageret og positivt til teamets og arbejdspladsens udvikling
- er struktureret, nærværende og stabil
- overholder og er loyal overfor trufne beslutninger i teamet
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for Pædagog- og omsorgsmedhjælpere på døgnområdet (LFS), og vi indhenter referencer samt straffeattest som led i ansættelsesprocessen.
Stillingen er på 32-37 timer om ugen og er med opstart den 1. august 2024.
Yderligere oplysninger
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Magnus Præstholm Heltoft Jørgensen på 2346 5835.
Vi glæder os til at modtage dit CV og en kort ansøgning.
Søg via linket senest mandag den 15. juli 2024
Vi afholder samtaler i uge 28.
Om Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om os på Handicap | Socialjob (kk.dk).
Søg jobbet
Område: Pleje
Ansøgningsfrist: 15.07.2024
Arbejdstid: Fuldtid
Jobtype: Fastansættelse
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.