Bistrupvang søger afløsere til plejen
Rudersdal Kommune
Kære nye kollega
Sommerne står for døren og vi mangler dig til at bidrage til de mange vigtige og spændende opgaver vi dagligt løser i tæt samarbejde med husets 50 beboere.
Kom gerne forbi til en kop kaffe/te og se vores smukke hus og hils på os.... Vi er super søde og glade for vores arbejde og den forskel vi gør hverdag.
Om jobbet
Du er ufaglært eller måske har du erfaring fra ældreplejen og du er motiveret for at arbejde med mennesker. Vi står klar til at give dig en grundig introduktion til opgaverne, meningsfulde opgaver, der hverdag gør os stolte. Plejecenter Bistrupvang er et godt sted at bo, arbejde og gæste.
Dine nye kollegaer beskriver dig som en fleksibel, humoristisk og omsorgsfuld kollega. Sammen ønsker at I skabe de bedst mulige rammer for et meningsfuldt liv på Bistrupvang. Vi glæder os så meget til at arbejde sammen med dig.
Vi arbejder målrettet med leve-bo miljø konceptet, dvs. vi har fokus på hjemmelighed, hverdagsliv og det er derfor den enkeltes borgers vaner, behov og ressourcer, der former hverdagen.
Som medarbejder på Bistrupvang har du - i samarbejde med dine kollegaer - ansvaret for den primære omsorg og pleje til vores beboere ud fra Rudersdal Kommunes ældrepolitik og værdigrundlag. Vi ønsker at vores beboere skal opleve høj faglighed og kontinuitet
Du vil have et tæt samarbejde med hele huset, hvor mange forskellige faggrupper er repræsenteret. Vi lykkes nemlig kun i fællesskab.
Din profil
Vi søger en kollega, som har viljen og evnen til at indgå i samarbejdes- og tværfaglige forhold på en konstruktiv måde i forhold til kolleger, beboere, pårørende og øvrige samarbejdsrelationer
Vi søger en kollega med interesse for ældrepleje og som kan tage et praktisk og personligt ansvar i samarbejdet med beboere, kolleger og pårørende.
Vi forventer, at du er ansvarsfuld, mødestabil, fleksibel og medvirker til at beboeren føler sig set og mødt i deres ønsker. Du er empatisk, god til at lytte og har en anerkendende kommunikations- og formidlingsevne både i forhold til beboerne, deres pårørende og dine kollegaer. Du er positiv, imødekommende, kan skabe trivsel for beboerne samt deres pårørende og bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor det er naturligt at hjælpe hinanden - vi lykkes kun i fællesskab.
Derfor skal du vælge os
Bistrupvang er et nyere plejecenter, som ligger naturskønt mellem marker og søer. Vi har vores egen dejlige have med musikinstrumenter og højbede til glæde for borgerne, men også for besøgende børn fra en nærliggende daginstituition. Vi arbejder ud fra leve-bo konceptet og vores kostfaglige medarbejdere laver mad i hver bo-enheds køkken.
Vi udnytter enhver lejlighed for at arrangere fester, ture ud af huset i vores egen bus og arrangementer med musikere eller andre frivillige udefra. Vi samarbejder med kirke, skole og børnehave for at lave fælles arrangementer.
Ansættelsesvilkår
Fast timetal eller en timelønsansættelse
Ansættelsesstart efter aftale.
Ansættelse i Social- og Sundhedsområdet er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Om os
Plejecenter Bistrupvang er nybygget i 2012. Huset er delt i to afdelinger - Øst og Vest - hver med to mindre bo-enheder, med eget køkken og fælles stue.
Vi ligger tæt på Bistrup Trafikplads og ikke langt fra Birkerød Station.
Se evt. vores hjemmeside: https://www.rudersdal.dk/bistrupvang
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
- og husk, du er velkommen til at kigge forbi til den føromtalte kop kaffe hvis du er blevet interesseret.
Samtaler:
Afholdes løbende.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Suzann Salina Kure
Afdelingsleder
Tlf.: 72683777
Tlf.: 72683777
Ansøgningsfrist:
26. juni 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.