Social- og sundhedsassistent til det tværsektorielle team, Udskrivelsesteamet i Afdeling for Multisygdom

Region Hovedstaden



Der er et tiltagende behov for at vi får skabt nye patientforløb for særligt de skrøbelige patienter på tværs af sektorer – for det er patienterne bedst tjent med.

Det har vi allerede været i gang med gennem en årrække på Nordsjællands Hospital, men vi skal og vil mere! Derfor har vi brug for en erfaren social- og sundhedsassistent til vores tværsektorielle udskrivende team.

Derfor søger vi dig som vil:

  • Bidrage til at understøtte og udvikle forløb for patienter med multisygdom og behov for solide tværsektorielle forløb?
  • Være med til at sætte sygepleje i spil som del i det tværfaglig team på dagsordenen til de patienter der har allermest brug for den?
  • Trives med korte og akutte forløb i omgivelser hvor fokus er på de gode udskrivelser?
  • Synes det er spændende at alle dage er forskellige, at nye løsninger skal findes sammen og at svarene ikke altid kendes?

Om os: Tværsektorielt Team, også kendt som TST er en del af Afdeling for Multisygdom. En afdeling hvor der ikke er et lægefagligt speciale, men hvor det er patientens behov og en tværfaglig indsats der afgør om patienten vil have det bedst hos os eller i hjemmet. Det er ikke en nem opgave – for det er jo ofte patienterne der ender mellem flere stole som vi gerne vil gøre en forskel for.

Afdelingen består af et sengeafsnit på vores matrikel i Frederikssund samt det Tværsektorielle Team og 8 senge i den fælles akutmodtagelse i Hillerød. Vi bestræber os på at skabe de bedst mulige forløb for de patienter, som ofte ikke hører hjemme i et specifikt speciale, og som oftest har brug for afklaring, gode planer og tværsektoriel indsats.

Det Tværsektorielle Team har tre funktioner; en rådgivende, en udekørende og en udskrivende funktion. Teamet understøtter aktiviteter rettet mod forebyggelse af indlæggelser/genindlæggelser ved at arbejde målrettet med gode udskrivelser og behandle patienter i hjemmet. Det er særligt til den udskrivende funktion vi søger en social- og sundhedsassistent.

Her vil din hverdag være meget afvekslende. Opgaverne her er meget forskellige: Opstart af en behandling på hospitalet med henblik på udskrivelse, sparring med primærsektor ift. at afdække patienters behov, ønsker og muligheder. Det er patienter i vores egne akutsenge, men også i den øvrige akutafdeling. Patienterne man møder hos os, er ofte meget komplekse, multisyge og skrøbelige, og har brug for en plan der tager højde for deres ønsker og mulighederne i sundhedsvæsnet, så vi ikke overbehandler og tager udgangspunkt i patienters og pårørendes forventninger.

Vil du vide mere om afdelingen, finder du information og film på vores hjemmeside

Du skal søge hos os hvis du vil:

  • Yde sygepleje af høj faglig kvalitet med en tværfaglig tilgang
  • Har erfaring, enten fra primær eller hospital – og gerne begge dele
  • Trives med korte forløb, hvor du ofte er alene om sygeplejefaglige beslutninger
  • Udvikle og gennemføre de bedst mulige patientforløb
  • Bidrage aktivt til et godt samarbejde på tværs af funktioner, afdelinger og sektorer
  • Reflektere over egen og andres faglighed og bruge den til at understøtte vores fælles opgave og mål.
  • Evt. veksle mellem afdelingens øvrige funktioner.
  • Have indflydelse på egen vagtplan
  • Være en del af en personalegruppe med forskellige baggrunde og erfaring – og hvor vi sætter en ære i at dygtiggøre hinanden og være gode kollegaer.
  • Du trives i et job, hvor hver dag er forskellig, og hvor løsninger findes sammen
  • Vil bidrage til at sætte dit præg på et nyt speciale og en ny afdeling

Lyder det som noget for dig? Vi indkalder løbende til samtaler. Du er velkommen til komme forbi til en snak om dine muligheder. Du kan skrive til eller ringe til Oversygeplejerske Johanne Dyvelkov / 23 27 72 31 eller chefsygeplejerske Dorte Lindstrøm Vilstrup på / 21150457. – Vi har ferie på skift, så hvis den ene ikke svare, så prøv gerne den anden Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Løn- og ansættelsesvilkår: Vi tilbyder fuldtidsstilling, eller timetal efter ønske. Du har medindflydelse på vagtplanen. Der er skiftende vagter (dag/aften) og weekend vagt hver 3.weekend – og stillingen kan kombineres med andre funktioner i afdelingen.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.

Afdeling:
Dyrehavevej 29, Hillerød

Lokation: Nordsjællands Hospital

Ansøgningsfrist: 15 Aug 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 15.08.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.08.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!